tomatsuppe
Hovedretter

Tomatsuppe med pesto

Køb evt. en færdig pesto i stedet for at lave den selv. Her får du opskriften på tomatsuppe med pesto

Tomatsuppe med pesto til 4 personer

Tid: 20 minutter. Ovntid: 17 minutter
 
DET SKAL DU BRUGE TIL TOMATSUPPE
700 g kryddertomater
2 skalotteløg
1 tsk. olivenolie til stegning
1 rød peberfrugt
1½ dl sherryeddike
8 dl grøntsagsbouillon
200 g mascarpone
salt og friskkværnet peber
 
PESTO
½ bundt basilikum
1 dl olivenolie
¼ dl vand
20 g parmesan
25 g pinjekerner
salt og friskkværnet peber
 
GEDEOSTBRØD
8 skiver groft brød
110 g frisk gedeost i skiver
olivenolie
6 stilke timian
salt og friskkværnet peber
 
PRØV OGSÅ: Tomatsuppe med masscarpone og kyllingespyd
 

Opskrift - sådan laver du tomatsuppe med pesto

 
1. Tomatsuppe: Læg tomaterne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen ved 180° i 10 minutter. Pil skrællen af dem. Pil og hak løg fint, og steg dem let i olie i en gryde. Rens peberfrugten, skær den i grove tern, og bland dem med løgene. Tilsæt eddike, og lad det koge ind i gryden i 2 minutter. Hæld bouillon ved, og kog i 10 minutter. Blend suppen med en stavblender. Rør mascarpone, salt og peber i.
 
2. Pesto: Blend basilikumblade med olie, vand, parmesan, pinjekerner, salt og peber i en minihakker.
 
3. Gedeostbrød: Skær brødet i halve skiver. Smør dem med pesto, og top med gedeost. Dryp med olie, og drys med timian, salt og peber. Rist brødet i ovnen i 7 minutter. Anret suppen i skåle, dryp med pesto, og servér med gedeostbrød.
 
TIP: Servér evt. suppen med stegte kammuslinger eller stegt hvid fisk til.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Citrusmarineret andebryst med stegte grøntsager og ris - Få opskriften her

Tirsdag: Grydestegt kylling med grillet pak choy og mos af søde kartofler - Få opskriften her

Onsdag: Fyldte kalvekoteletter med pasta og tomatsalat - Få opskriften her

Fredag: Krydret Lammekølle med bagte grøntsager - Få opskriften her

 

Læs mere om: