Svinekam med abrikosglace og ovnstegte kartofler
Mad

Svinekam med abrikosglace og ovnstegte kartofler

9. april 2021
af Marie Melchior
Foto: Line Falck
Denne uges hverdagsopskrifter byder på moderne mormormad. Her får du opskriften på svinekam med abrikosglace og ovnstegte kartofler
1 t og 0 min4 personer
Tid i alt 1 t og 20 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 kg svinekam uden svær

ABRIKOSGELE

  • 2 dl abrikosmarmelade
  • 2 fed hvidløg
  • 4 spsk. balsamicoeddike
  • 3 spsk. dijonsennep
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 bundt salvie

STEGTE KARTOFFELSKIVER

  • 1 kg kartofler
  • 1 spsk. frisk rosmarin
  • salt og friskkværnet peber
  • 2-3 spsk. olivenolie

TILBEHØR

  • en skål blandet grøn salat

Opskrift - sådan laver du svinekam med abrikosglace og ovnstegte kartofler

  1. Abrikosglace: Smelt abrikosmarmelade i en gryde sammen med hakket hvidløg, balsamico og sennep. Krydr med salt og peber. Varm det hele godt igennem.
  2. Hak salvie-bladene (gem nogle af bladene til pynt), og rør dem i glacen.
  3. Læg svinekammen i et ovnfast fad, og smør den ind i halvdelen af abrikosglacen. Sæt den i en kold ovn; tænd ovnen på 180° varmluft, og steg svinekammen i 1 time.
  4. Stegte kartoffelskiver: Skrub kartoflerne, og skær dem i tynde skiver. Læg dem på en bageplade med bagepapir i et jævnt lag, og krydr med salt, peber og hakket rosmarin. Steg kartoflerne i 40-45 minutter ved 180° varmluft samtidig med stegen.
  5. Servér resten af abrikosglacen som en lun sauce til kødet, og stil en skål grøn salat frem på bordet.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også