Aftensmad

Rødspætteruller og quinoasalat med lime

af Marie Melchior 7. april 2022
Foto: Line Falck
Denne uges hverdagsopskrifter byder på moderne mormormad. Her får du opskriften på rødspætteruller og quinoasalat med lime
Tid i alt 25 min

INGREDIENSER

  • 8 rødspættefileter
  • 2 spsk. dijonsennep
  • 100 g groft rugmel
  • smør og olivenolie til stegning

QUINOASALAT

  • 250 g quinoafrø
  • saft af 1 limefrugt
  • 1 dl olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 agurk
  • 4 gulerødder
  • 1 bundt bredbladet persille

På mormors tid kendte man ikke til quinoa, men de sydamerikanske frø er et meget næringsholdigt alternativ til ris og pasta

1. Smør fileterne med sennep, og rul dem sammen. Vend dem i groft rugmel, og steg dem i smør og olivenolie på en pande i 2-3 minutter på hver side.

 

2. Quinoasalat: Hæld quinoa frøene i en si, og skyl dem grundigt i koldt, rindende vand. Kog dem i en gryde med letsaltet vand i 10-12 minutter. 

 

3. Lad den kogte quinoa dryppe af i en si. Vend dem med limesaft og olivenolie i en skål, og krydr med salt og peber. Skær agurken i små terninger. Skræl gulerødderne, og riv dem groft. Hak persillen fint. Bland det hele sammen med quinoaen, og servér som tilbehør til rødspættefileterne.

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Lammefrikassé med kikærter, mynte og asparges - Få opskriften her

Svinekam med abrikosglace og ovnstegte kartofler - Få opskriften her

Karbonader og spidskålssalat med mormordressing - Få opskriften her

Hakkebøffer med bagte porrer og rødbeder - Få opskriften her