Pasta carbonara
Hovedretter

Pasta carbonara

Pasta carbonara er den ultimativt mest enkle pastaret, hvor det er bacon, æg og ost, der giver smagen, og ikke mindst den lækre konsistens

Antal personer: 2

INGREDIENSER

8 skiver pancetta i strimler eller håndskåret bacon i terninger
2 fed hvidløg i tynde skiver eller hakket
200-250 g tørret eller frisk fettucine eller spaghetti
vand og salt
2 bægre pasteuriserede æggeblommer
75 g friskrevet parmesan eller pecorino
evt. 2 spsk. hakket persille, basilikum eller frisk oregano

 

Opskrift - sådan laver du pasta carbonara

1. Hav alle tingene klar, inkl. varme dybe tallerkener til at spise af.

2. Svits bacon/pancetta på en stor dyb pande, til den er sprød. Vend hvidløgene i. Hav samtidig en stor gryde med saltet vand klar til pastaen. Kog den efter anvisning på emballagen. Pisk æggene med halvdelen af den revne ost og evt. hakkede krydderurter. Lad pastaen dryppe af, gem lidt af kogevandet. Vend den straks med baconen på panden. Ryst det godt. Vend æggemassen i, og sluk for varmen. Vend det hele hurtigt rundt, så æggene bliver cremede, men endelig ikke stivnede. Kom evt. lidt kogevand fra pastaen i for at gøre retten mere blød. Servér straks pasta carbonara på varme tallerkener med resten af osten henover.

Tip til pasta carbonara: Server gerne lidt brød til pasta carbonara

PRØV OGSÅ: Squash pasta carbonara