Pappardelle, opskrift med pappardelle
Mad

Pappardelle med svampe, valnødder og rosmarin

16. marts 2023
Af: af Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
Her får du en skøn pastaret der ikke tager mere end 20 minutter at lave. Og svampene har en dyb umamismag, så man kan sagtens undvære kød i retten. En vegetarisk pastaret, der smager fantastisk!
4 personer
Tid i alt 20 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 400 g pappardelle
  • 1 rødløg
  • 4 spsk. olivenolie til stegning
  • 150 g svampe, f.eks. bøgehatte
  • 1 håndfuld tørrede sorte trompethatte (udblødte)
  • 5 kviste rosmarin
  • 100 g valnøddekerner
  • 50 g parmesan + lidt til servering
  • salt og friskkværnet peber

Lækker pappardelle med svampe, nødder og rosmarin

  1. Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
  2. Pil og hak rødløget, og steg det i olie på en pande.
  3. Rens svampene, skær dem evt. i mindre stykker, og lad dem stege sammen med rødløget i 3-4 minutter, til de har taget lidt farve.
  4. Tilsæt friskhakket rosmarin og valnødder, og lad det stege i yderligere et par minutter.
  5. Vend pastaen og en smule af kogevandet godt sammen med den stegte svampeblanding på panden.
  6. Sluk for varmen, og tilsæt friskrevet parmesan.
  7. Vend det forsigtigt rundt, og smag til med salt og peber.
  8. Servér med mere parmesan på toppen.

Tip: Du kan erstatte valnødder med eksempelvis hasselnødder.

Pappardelle-pasta

Pappardelle er den bredbåndet pasta, der typisk er 2-3 centimeter bred. Du kan både købe pappardelle som frisk pasta eller som tørret pasta.

Hvis du ikke kan få fat i pappardelle, kan du også selv klippe strimler ud af friske lasagneplader eller erstatte med fettucine eller tagliatelle, der har lidt tyndere pastabånd end pappardelle-pasta.

Har du god tid kan du også kaste dig ud i at lave pasta selv - det smager ekstra godt! Få en nem opskrift på hjemmelavet pasta herunder.

Læs også