https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1341-mad-torsdag.jpg
Mad

Omeletruller med squash og løg-tomat-salat

29. marts 2022
af Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Ugens torsdagsopsrkift er omeletruller med squash og løg-tomat-salat. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 25 min

INGREDIENSER

  • 2 løg i tynde skiver
  • ½ dl citronsaft
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. chiliflager
  • 2 håndfulde bredbladet persille
  • 2 tomater i terninger
  • ½ bundt forårsløg, snittede
  • olivenolie
  • salt

OMELETRULLER

  • 1 squash
  • olivenolie
  • salt
  • 4 æg
  • 4 spsk. koldt vand
  • lidt olivenolie til stegning

Jeg elsker at spise fine små omeletter til aftensmad eller morgenmad. Her får de selskab af en skøn løg-tomat-salat!

1. Vend løgene med citronsaft, sukker og chiliflager, og lad dem trække i 10 minutter. Vend persille, tomater og forårsløg i lige inden anretning. Smag til med salt.

2. Skær squashen i grove, aflange skiver, og steg den i olie på en varm pande, til den er gylden. Krydr med salt.

3. Pisk æg med vand og salt, og steg 2-4 omeletter i lidt olie på en lille, varm pande.

4. Fyld squash i omeletterne, og servér straks med salaten til.

TIP: Du kan grille andre grøntsager til omeletterne, f.eks. aubergine, peberfrugt eller måske svampe.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

MANDAG: Kyllingefajitas med avokadosalsa - Få opskriften her

TIRSDAG: Fish fingers med yoghurtdip og søde kartofler - Få opskriften her

Læs også