Aftensmad

Kyllingefajitas med avokadosalsa

af Louisa Lorang 6. april 2022
Foto: Anders Schønnemann
Ugens mandagsopskrift er kyllingefajitas med avokadosalsa. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 20 min

INGREDIENSER

  • 2 kyllingebryster i strimler
  • olivenolie
  • 1 løg i både
  • 1 grøn peberfrugt i strimler
  • 2 tsk. knust spidskommen
  • saft af 1 lime
  • salt
  • 1 nip sukker

SALSA

  • 2 avocadoer
  • saft af 1 lime
  • 2 spsk. finthakket rødløg
  • hakket grøn chili, efter smag
  • 1 dl hakket koriander

TILBEHØR

  • lune tortillaer
  • mere koriander
  • limebåde
  • god chilisauce

Fajitas er normalt med oksekød, men denne version med kylling er også ganske fantastisk. Og så er det virkelig hurtig hverdagsmad.

1. Steg kyllingen næsten gennemstegt og gylden i lidt olie på en stor, varm pande. Kom løg og peberfrugt ved, og krydr med spidskommen, lime, salt og et nip sukker. Steg, til kyllingen er gennemtilberedt og grøntsagerne møre.

2. Skær avocadokødet i terninger. Vend dem sammen med limesaft, rødløg, chili og koriander, og smag til med salt.

3. Servér kyllingefajitas med avocadosalsa, lune tortillaer, koriander, lime og en god chilisauce.

TIP: Du kan også lave vegetariske fajitas, f.eks. med flere peberfrugter eller ved at erstatte kyllingen med squash.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

TIRSDAG: Fish fingers med yoghurtdip og søde kartofler - Få opskriften her

ONSDAG: Lasagne med spinat, ricotta og svin i tomatsauce - Få opskriften her

TORSDAG: Omeletruller med squash og løg-tomat-salat - Få opskriften her

FREDAG: Grillet bøf og svampe med krydderurtesalsa - Få opskriften her