Millionbøf med kartoffel-broccoli-mos og rødbeder
Hovedretter

Millionbøf med kartoffel-broccoli-mos og rødbeder

Millionbøf er en ret, som mange husker fra barndommen, men den danske klassiker holder altså stadig. Her får du opskriften på millionbøf med kartoffel-broccoli-mos og rødbeder.

Tid: 50 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
1 stort løg
4 gulerødder
2 spsk. olivenolie til stegning
400 g hakket oksekød
2 laurbærblade
1 tsk. tørret oregano
2 spsk. hvedemel
2 spsk. tomatketchup
5 dl mørk oksebouillon
1 spsk. ribsgelé
1 spsk. eddike (f.eks. æbleeddike)
Salt og peber
Evt. madkulør
 
Kartoffel-broccoli-mos:
800 g kartofler
300 g broccoli
25 g smør
½ dl piskefløde
Salt og peber
Til servering:
1 håndfuld kruspersille
Syltede rødbeder
 
 

Opskrift - sådan laver du millionbøf kartoffel-broccoli-mos og rødbeder

1. Pil og hak løget fint.
2. Skræl gulerødderne, og skær dem i mundrette tern.
3. Steg løgene i olie i en gryde i 2-3 minutter. Tilsæt oksekød, og brun det godt. Tilsæt gulerødder, laurbærblade og oregano, og steg videre i 2 minutter. Rør mel i, og tilsæt ketchup og bouillon. Bring saucen i kog, og lad den småkoge under låg i 15 minutter. Smag til med ribsgelé, eddike, salt og peber, og tilsæt evt. lidt madlavningskulør, hvis saucen skal være mørkere.
4. Kartoffel-broccoli-mos: Skræl kartoflerne, og skær dem i grove tern. Skyl broccolien, og skær den i små buketter. Kog kartofler og broccoli i en gryde med usaltet vand i 15-20 minutter, til de er møre. Hæld vandet fra, og mos grøntsagerne sammen med smør og fløde. Smag 
mosen til med salt og peber.
5. Servering: Anret kartoffel-broccoli-mos og millionbøf i dybe tallerkener, drys med hakket persille, og servér med syltede rødbeder.
 
Få indkøbslisten til hele ugen her
 
Ugens andre opskrifter:
 
Mandag: Stegt laks med frisk pasta og porrer i citronfløde - Få opskriften her

Tirsdag: Mac and cheese med spinat og broccoli - Få opskriften her

Onsdag: Kylling og grøntsager i grøn karry - Få opskriften her

Torsdag: Quiche med løg, fennikel og bacon - Få opskriften her