Hovedretter

Laks med stuvet spinat og kogte kartofler

En rigtig klassiker med cremet spinat, som mormor lavede den. Her får du opskriften på laks med stuvet spinat og kogte kartofler

Laks med stuvet spinat og kogte kartofler til 4 personer

Tid: 20 minutter. Ovntid: 12 minutter.
 
DET SKAL DU BRUGE TIL LAKS
4 laksefileter
salt og friskværnet peber
 
DET SKAL DU BRUGE TIL STUVET SPINAT
2½ dl piskefløde
saft fra ¼ citron
1 kg frisk spinat
salt og friskkværnet peber
 
TILBEHØR
700 g kartofler
 
TIL SERVERING
lidt frisk timian
 
 

Opskrift - sådan laver du laks med stuvet spinat og kogte kartofler 

 
1. Tilbehør: Skræl kartoflerne, og kog dem møre i en gryde med letsaltet vand, det tager ca. 20 minutter.
 
2. Laks: Tænd ovnen på 175°. Læg laksefileterne på en bageplade beklædt med bagepapir, og krydr med salt og peber. Steg dem i ovnen i 12 minutter.
 
3. Stuvet spinat: Bring fløden i kog i en gryde, og tilsæt citronsaft. Skyl og nip spinaten, og snit den groft. Vend spinaten i fløden, krydr med salt og peber, og lad det koge i 2 minutter.
 
4. Servering: Servér laksen med kogte kartofler, stuvet spinat og lidt frisk timian på toppen.