Hovedretter

Kylling a la Toscana

Denne simple ret frembringer smagen af Toscana med en cremet sauce, saftig kylling og – naturligvis – pasta. Her får du opskriften på kylling a la Toscana

Forberedelsestid: 30 min
Tilberedelsestid: 20 min
Tid i alt: 50 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

4 kyllingebrystfileter
3 spsk. olivenolie til stegning
1 tsk. tørret oregano
1 tsk. tørret basilikum
1 tsk. tørret rosmarin
1 tsk. tørret timian
salt og peber
3 fed hvidløg
2 dl hvidvin
2½ dl piskefløde
20 g soltørrede tomater
500 g spaghetti
1 håndfuld frisk basilikum

Opskrift - sådan laver du kylling a la Toscana 

 

Tag kyllingefileterne ud af køleskabet, så de har stuetemperatur ved tilberedning. Opvarm olivenolie i en stor pande, tilsæt oregano, basilikum, rosmarin, timian, salt og peber, og vend rundt, inden du lægger kyllingefileterne på panden. Brun dem godt på den ene side i ca. 4 minutter, og vend dem. Pil og pres hvidløg, og lad det stege med på panden. Hæld hvidvin og fløde på panden, når kyllingen er flot gylden. Hak de soltørrede tomater groft, vend dem i saucen, og lad retten simre i ca. 15 minutter, til kyllingen er gennemstegt. Kog spaghetti efter anvisningen på pakken, og servér sammen med kylling, sauce og frisk basilikum.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Glaseret lakseside med bagte gulerødder - Få opskriften her

Onsdag: Risotto med bagte og syltede radiser - Få opskriften her

Torsdag: Tacos med krydrede rejer og jordbærsalsa - Få opskriften her

Fredag: Kalvefrikassé med sommergrønt - Få opskriften her

 
Læs mere om: