Mad
20. juni 2019

Kalvefrikassé med sommergrønt

Dansk simremad, når det er allerbedst! Brug sæsonens grøntsager i en skøn sommerret. Her får du opskriften på kalvefrikassé med sommergrønt
Af: Emma Martiny
Kalvefrikassé med sommergrønt

Foto: Winnie Methmann

Dansk simremad, når det er allerbedst! Brug sæsonens grøntsager i en skøn sommerret. Her får du opskriften på kalvefrikassé med sommergrønt
4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 800 g kalvebov i tern
  • 1½ l kalvebouillon
  • 1 håndfuld frisk timian
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1 tsk. hele peberkorn
  • 2 laurbærblade
  • 2 rødløg
  • 500 g nye kartofler
  • 500 g nye gulerødder
  • 250 g knoldselleri
  • 50 g smør
  • 3 spsk. hvedemel
  • 2 æggeblommer
  • 2½ dl piskefløde
  • 1 bundt grønne asparges
  • 350 g friske ærter i bælg
  • salt og peber
Annonce

Opskrift - sådan laver du kalvefrikassé med sommergrønt

Simretid: I alt 2 timer Bring kalvekød og bouillon i kog i en gryde. Læg timian, persille, peberkorn og laurbærblade i en tepose, og luk posen med et stykke kødsnor. Skum overfladen, læg låg på, og lad kødet simre i 1½ time. Pil rødløg, og skær dem i både. Skrub kartofler og gulerødder, og skær dem i mundrette stykker. Skræl selleri, og skær den i tern. Tag kødet op, og læg det over i en stor skål, når det er mørt (kassér tebrevet med krydderurter). Tilsæt rødløg, kartofler, gulerødder og selleri i kogelagen, og lad det koge, til grøntsagerne er møre. Sigt kogelagen over i en stor skål, og læg grøntsagerne over i skålen til kødet. Smelt smørret i den gryde, du ønsker at servere retten i. Pisk mel i, så du får en smørbolle. Tilsæt kogelage lidt efter lidt under omrøring, til du får en jævn sauce. Pisk æggeblommer og fløde sammen i en skål, og hæld det gradvist i saucen, mens du pisker. Bring saucen i kog, til den begynder at tykne, og tilsæt så kød og grøntsager. Skyl asparges, og knæk den nederste, lidt træede bund af. Skær aspargesene i grove skiver. Bælg ærterne. Lad asparges og ærter koge med i gryden i et par minutter, så de bliver flot grønne. Smag til med salt og peber, og servér evt. med bredbladet persille. Få indkøbslisten til hele ugen her

Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.