Italiensk tomatsuppe med kylling og mascarponecreme
Hovedretter

Italiensk tomatsuppe med kylling og mascarponecreme

Ved første skefuld bliver du sendt direkte ned til Italiens solrige sommerdage – i hvert fald i tankerne. Her får du opskriften på italiensk tomatsuppe med kylling og mascarponecreme

Tid i alt: 30 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

1 løg
3 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie til stegning
½ spsk. tørret oregano
½ spsk. tørret basilikum
salt og friskkværnet peber
3 dåser hakkede tomater
1 spsk. rødvinseddike
100 g mascarpone
1 håndfuld frisk basilikum

CROUTONER

4 skiver groft brød
2 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
½ tsk. salt

KYLLING

4 kyllingebrystfileter
salt og friskkværnet peber
1 spsk. olivenolie til stegning

MASCARPONECREME

100 g friskrevet parmesan
150 g mascarpone
1 dl piskefløde

Opskrift- sådan laver du italiensk tomatsuppe med kylling og mascarponecreme 

 
1. Pil og hak løg og hvidløg, og steg det i olie i en gryde. Tilsæt krydderier, hakkede tomater og rødvinseddike, og lad det simre i 10 minutter. Tilsæt mascarpone og basilikum, og blend tomatsuppen med en stavblender. Smag til, og hold suppen varm.
 
2. CROUTONER: Tænd ovnen på 200°. Skær brødet i tern. Vend dem  med presset hvidløg, olie og salt på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist dem i ovnen i ca. 10 minutter, til de er sprøde.
 
3. KYLLING: Dup kyllingefileterne tørre, og krydr med salt og peber. Steg dem i olivenolie på en (grill)pande, og skær dem i skiver.
 
4. MASCARPONECREME: Pisk parmesan, mascarpone og fløde sammen med en elpisker. Servér det til den varme suppe, og top med croutoner og kylling.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Sushi-skål med avocadoris - Få opskriften her

Tirsdag: Galette med søde kartofler - Få opskriften her

Onsdag: Pasta med chorizo og tomater - Få opskriften her

Fredag: Mellemøstlig musaka med aubergine - Få opskriften her