1. Blend havregryn til fint mel i en minihakker eller foodprocessor. Del ægget i blomme og hvide i hver deres skål. Bland salt, bagepulver og olie i æggehviden. Hæld blandingen i havremelet, og blend igen, til det bliver til en smuldret dej. Tilsæt vandet, 1 spsk. ad gangen, indtil dejen hænger sammen og er smidig og blød. Rul dejen ud med en kagerulle i et rektangel mellem 2 stykker bagepapir. Fjern det øverste papir, og flyt dejen over på en bageplade. Gem æggeblommen til senere. 2. FYLD: Tænd ovnen på 200°. Skræl de søde kartofler, og skær dem i helt tynde skiver. Vend skiverne med olivenolie, og fordel dem over tærtebunden i flere lag. Drys med salt og peber. Smuldr feta over de søde kartofler, og drys med rosmarin. Fold havrebundens sider ind over fyldet – det behøver ikke at være pænt, men sørg for, at der ikke kommer huller i dejen. Pensl kanterne med æggeblommen, og drys med en smule havregryn. Bag galetten i ovnen i 30-40 minutter, indtil kanterne er sprøde og gyldne. TIP: Prøv også at lave galetten med rødbeder i stedet for søde kartofler. Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Sushi-skål med avocadoris - Få opskriften her
Onsdag: Pasta med chorizo og tomater - Få opskriften her
Torsdag: Italiensk tomatsuppe med kylling og mascarponecreme - Få opskriften her