https://imgix.femina.dk/media/article/1523-madplan-1.png
Mad

Fuldkornspizza med kartofler og parmaskinke

16. marts 2022
af Marie Melchior
Foto: Line Falck
Madplan for uge 23: Ugens mandagsopskrift er fuldkornspizza med kartofler og parmaskinke. Få opskriften her
4 personer
Tid i alt 2 t og 0 min

DEJ

  • 25 g gær
  • 3 dl lunkent vand
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 250 g durummel
  • 250 g fuldkornshvedemel

FYLD

  • olivenolie til pensling
  • 300 g mosede tomater, f.eks. fra Il Fornaio eller Urtekram
  • 4 kartofler
  • 1 glas pesto (ca. 130 g)
  • 100 g parmaskinke
  • 125 g frisk mozzarella

TIL SERVERING

  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. balsamicoeddike
  • 1 håndfuld rucola

En pizza er sund og lækker aftensmad, hvis du bruger fuldkornsmel og andre gode råvarer.

Tid: 30 time. Hævetid: 1 time. Ovntid: 30 minutter.

1. Rør gæren ud i lunkent vand sammen med salt og sukker. Rør de 2 slags mel i gærblandingen, og ælt, til dejen er glat og smidig. Form dejen til en kugle, og skær et kryds på midten. Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse i 1 time et lunt sted.

2. Tænd ovnen på 225°. Rul dejen ud på et meldrysset bord til en stor cirkel. Løft pizzabunden over på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl bunden med olivenolie. Fordel mosede tomater på bunden. Skrub kartoflerne, og skær dem i meget tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Læg dem på pizzabunden, og dryp pesto ovenpå. Fordel parmaskinke og stykker af mozzarella øverst. Bag pizzaen i ovnen i 25-30 minutter, til kanten og parmaskinken er sprød.

3. Servering: Bland olivenolie og balsamicoeddike, og dryp det over den færdigbagte pizza. Top med skyllet rucola, og servér straks.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

TIRSDAG: Krydrede kyllingelår og kartoffelsalat med spidskål - Få opskriften her

Læs også