frikadeller
Hovedretter

Frikadeller med sprøde kartofler og vintersalat

Kogte kartofler bliver lidt kedelige i længden, men sprøde, ovnstegte kartofler er den rene hverdagsluksus.Her får du opskriften på frikadeller med sprøde kartofler og vintersalat

Frikadeller med sprøde kartofler og vintersalat til 4 personer

Tid: 30 minutter. Hviletid, kød: 10 minutter. Ovntid: 35 minutter
 
DET SKAL DU BRUGE TIL FRIKADELLER
1 kg hakket kalv og flæsk
1 løg
1 bundt citrontimian
salt og friskkværnet peber
4 æg
2 dl havregryn
3 dl mælk
1 spsk. smør + 1 spsk. olivenolie til stegning
 
SPRØDE KARTOFLER
1 kg kartofler
salt og friskkværnet peber
2 spsk. olivenolie
 
VINTERSALAT
100 g rucola
1 fennikel
2 æbler
1 bundt brøndkarse
1 spsk. æbleeddike
4 spsk. olivenolie
salt og friskkværnet peber
 
PRØV OGSÅ: Spicy frikadeller og rødbedesalat

 

Opskrift - sådan laver du frikadeller med sprøde kartofler og vintersalat 

 
1. Sprøde kartofler: Tænd ovnen på 200°. Skræl kartoflerne; skær dem i små stave, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Krydr kartoflerne med salt og peber, dryp med olie, og steg dem i ovnen i ca. 35 minutter, til de er sprøde.
 
2. Frikadeller: Læg det hakkede kød i en skål. Pil løget, og riv det på et rivejern. Hak citrontimian helt fint. Rør løg, citrontimian, salt og peber sammen med kødet. Rør æggene i, 1 ad gangen, rør havregryn og mælk i, og lad farsen hvile i 10 minutter på køl.
Form farsen til frikadeller, og steg dem i smør og olie på en pande i 3-4 minutter på hver side.
 
3. Vintersalat: Skyl rucola. Rens fenniklen, og snit den fint, gerne på et mandolinjern. Skyl æblerne; halvér dem, fjern kernehuset, og skær dem i tynde både. Bland rucola, fennikel og æbler med plukket brødkarse. Dryp salaten med eddike og olie, og krydr med salt og peber. Servér som tilbehør til frikadeller og kartofler.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Bagt laks og quinoasalat med spinat, avocado og grapefrugt - Få opskriften her

Onsdag: Tacos med krydret oksekød og ananassalsa - Få opskriften her

Torsdag: Fivespice-kylling med sprødstegt broccoli og ris - Få opskriften her

Fredag: Nakkefilet med fennikel, kartofler og appelsin - Få opskriften her