Hovedretter

Drinks uden alkohol: 3 nemme opskrifter

Her finder du 3 opskrifter på lækre drinks uden alkohol - som ovenikøbet er nemme at lave! Drinks uden alkohol er udviklet af sikkertrafik.dk i samarbejde med Dansk Bartender Laug.

Drinks uden alkohol: 'Take Me Home'

Drinks uden alkohol - drinks til gravide - take me home

1 glas

Du skal bruge
1 spsk jordbær/rabarbermarmelade
1 citronbåd
2 cm finskåret chili
hyldeblomstdrink med brus.

Sådan gør du
Skær chili i tynde skiver, og rør godt sammen med de øvrige ingredienser
Put isterninger i et glas, hæld drinken over, og pynt med friske jordbær i mundrette bidder.

Drinks uden alkohol: 'One for the Road'

Drinks uden alkohol - drinks til gravide - one for the road

1 glas

Det skal du bruge
1 dl mango/passion-smoothie
1 dl youghurt naturel
1 spsk honning
1 tsk citronjuice

Sådan gør du
Pisk eller blend alle ingredienser.
Fyld et glas med isterninger, og hæld blandingen over.
Pynt med friske mangostykker og mandelflager - og servér.

Tip: Tilsæt frisk ingefær for at give drinken kant.

Drinks uden alkohol: 'Easy Rider'

Drinks uden alkohol - drinks til gravide - easy rider

1 glas

Du skal bruge
½ citron
2 spsk honning
3 blade frisk basilikum
2 dele ufiltreret æblejuice til 1 del danskvand

Sådan gør du
Skær citronen i små både, og put dem sammen med basilikum og honning i et højt glas. Mas blandingen let med staven fra en morter.
Put isterninger i, og tilsæt æblejuice og danskvand. Pynt glasset med en citronbåd og en basilikumkvist - og servér.

Tip: Skift danskvand ud med cava eller champagne, hvis du vil give dine andre gæster et alternativ til den alkoholfrie drink.

Læs mere om: