chilikylling
Mad

Chilikylling med ricottacreme, pasta og julesalat

10. december 2015
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Let hverdagsmad med masser af smag. Når først kyllingen er i ovnen, passer den sig selv. Du kan evt. gøre kyllingen klar om morgenen, så den er lige til at sætte i ovnen. Her får du opskriften på chilikylling med ricottacreme, pasta og julesalat

Chilikylling med ricottacreme, pasta og julesalat til 4 personer

Tid: 20 minutter. Ovntid: 55 minutter DET SKAL DU BRUGE TIL CHILIKYLLING 1 hel kylling saft af 1 citron 2 spsk. olivenolie 1 spsk. tørrede chiliflager salt og friskkværnet peber JULESALAT 2 julesalater 50 g valnødder 4 spsk. olivenolie 1 spsk. sennep 2 spsk. hvid balsamicoeddike salt og friskkværnet peber RICOTTACREME 200 g ricotta 3 spsk. kapers 3 forårsløg salt og friskkværnet peber skal af 1 usprøjtet citron TILBEHØR 250 g frisk båndpasta PRØV OGSÅ: Et godt alternativ til chilikylling kan være en lækker thai-kylling med cashewnødder. Få opskriften her

Opskrift - sådan laver du chilikylling med ricottacreme, pasta og julesalat

1. Chilikylling: Tænd ovnen på 200°. Del kyllingen i 8 stykker. Læg dem i et smurt ovnfad. Pres citronsaft over, dryp med olie, og krydr med chiliflager, salt og peber. Steg kyllingen i ovnen i 45-55 minutter. 2. Julesalat: Skyl julesalaterne, og skær dem i aflange både. Rist valnødderne let på en tør pande. Bræk dem i stykker, og drys dem over salaten. Bland en dressing af olie, sennep, eddike, salt og peber, og hæld dressingen over salaten. 3. Ricottacreme: Rør ricotta sammen med kapers. Rens forårsløg, og snit dem fint. Vend forårsløg i cremen, og krydr med salt, peber og fint- revet citronskal. 4. Tilbehør: Kog pasta efter anvisningen på pakken. Afdryp pastaen, og vend den med ricottacremen. Servér som tilbehør til kylling og julesalat.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Lasagne med squash og aubergine - Få opskriften her

Onsdag: Sandart med stegt rødkålssalat på ristet brød - Få opskriften her

Torsdag: Glaseret skinke og løgtærte - Få opskriften her

Fredag: Andelår og sprød rødkålssalat med karamelliserede æbler - Få opskriften her

Læs også