tomatsuppe
Forretter

Tomatsuppe med oksekødboller og croutoner

Suppe og kødboller er velegnede til frysning hver for sig – lav gerne en stor portion, så du har rester til travle dage. Her får du opskriften på tomatsuppe med oksekødboller og croutoner

Tomatsuppe med oksekødboller og croutoner 

Tid: 35 minutter. Ovntid: 20 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
1 løg
2 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie til stegning
1 glas soltørrede tomater i olie
1 håndfuld frisk basilikum
salt og friskkværnet peber
2 dåser hakkede tomater
70 g koncentreret tomatpuré
½ l grøntsagsbouillon 
1 tsk. rørsukker
2 spsk. balsamicoeddike 
 
 
OKSEKØDBOLLER
500 g hakket oksekød
2 fed hvidløg
1 spsk. tørret oregano
70 g koncentreret tomatpuré
salt og friskkværnet peber
 
Den perfekte julegave-idé – giv et abonnement på FEMINA. 3 måneder for 150 kr. >
 
CROUTONER
4 skiver fuldkornsbrød
2 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
½ tsk. salt
 
TIL SERVERING
1 håndfuld frisk basilikum
 
PRØV OGSÅ: Spicy tomatsuppe med avocadosalsa
 

Opskrift - sådan laver du tomatsuppe med oksekødboller og croutoner 

 
1. Pil og hak løg. Pil og pres hvidløg. Svits dem i olie i en gryde, til de bliver klare. Afdryp de soltørrede tomater, og hak dem og basilikumblade fint. Rør soltørrede tomater og basilikum sammen med løgene i gryden. Krydr med salt og peber. Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré og bouillon, og lad suppen simre i 30 minutter.
 
2. OKSEKØDBOLLER: Tænd ovnen på 175°. Pil og pres hvidløg. Rør hakket oksekød sammen med hvidløg, oregano, tomatpuré, salt og peber. Form små kødboller, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Steg kødbollerne 7 minutter i ovnen, til de er faste, men ikke helt gennemstegte. Stil dem til side.
 
3. CROUTONER: Skær brødet i tern. Vend dem med presset hvidløg, olie og salt på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist dem ca. 10 minutter i ovnen, til de er sprøde.
 
4. Smag suppen til med sukker og balsamico. Tilsæt kødboller, og kog i 5 minutter.
 
5. SERVERING: Top suppen med croutoner og basilikumblade.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Dhal med kokos og aubergine – få opskriften her

Onsdag: Æggewraps med laks og avocado – få opskriften her

Torsdag: Rugbrødssandwich med hønsesalat – få opskriften her

Fredag: Nudelsalat med okseskiver og spicy dressing – få opskriften her