muffins
Desserter

Saftige bananmuffins med hvid chokolade

af Camilla Zarah Lawes 24. marts 2015
Foto: Columbus Leth
Brug din yndlingschokolade til disse store, smagfulde muffins. Her er det hvide chokoladestykker, der gemmer sig som søde overraskelser.

Saftige bananmuffins med hvid chokolade 20 stk.

DET SKAL DU BRUGE

5 modne bananer 400 g brun farin 3 æg 600 g hvedemel 1½ dl solsikkeolie 1 tsk. salt 1 spsk. vaniljesukker 2 spsk. bagepulver 200 g hvid chokolade muffinforme af metal eller silikone   PYNT flormelis evt. frysetørrede hindbær  

Opskrift - sådan laver du saftige bananmuffins med hvid chokolade

  1. Mos bananerne med en gaffel, og rør dem sammen med de øvrige ingredienser på nær chokoladen. Hak chokoladen, og vend den i dejen. Forvarm ovnen til 190°. Fordel dejen i smurte muffinforme (portionen giver ca. 20 stk.), og bag dem i ovnen i ca. 25 minutter.   2. Drys de afkølede muffins med flormelis og evt. frysetørrede hindbær.   PRØV OGSÅ: Muffins med hvid chokolade og citron