Cheesecake med hindbær og valnødder
Mad

Cheesecake med hindbær og valnødder

25. oktober 2019
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Den ligner en million, men den er ret let at lave. Valnøddebunden giver et skønt knas, der står i lækkersulten kontrast til den fløjlsbløde flødeostecreme.
4 t og 0 min4 personer

Kiksebund:

  • 100 g valnøddekerner
  • 200 g Digestive-kiks
  • 1 spsk. ahornsirup
  • 125 g smør
  • Springform, Ø ca. 22 cm
  • Lagkageplast

Flødeostecreme:

  • 4 blade husblas
  • 250 g flødeost naturel
  • 250 g mascarpone
  • 1 dl ahornsirup
  • 3 dl piskefløde
  • 375 g hindbær

Pynt:

  • 1 spsk. frysetørrede hindbær

Opskrift - sådan laver du cheesecake med hindbær og valnødder

Kiksebund: . Tænd ovnen på 150°. 2. Fordel valnødderne på en bageplade, og bag dem i 7 minutter, til de bliver flot gyldne. 3. Beklæd bunden af springformen med bagepapir, og beklæd siderne med lagkageplast. 4. Blend ristede valnødder, kiks og ahornsirup i en foodprocessor. 5. Smelt smør, og rør det sammen med de knuste kiks og nødder. 6. Fordel massen jævnt i springformen, og pres den godt sammen, så den dækker formens bund.
Flødeostecreme: 1. Udblød husblassen i koldt vand i 5 minutter. Vrid vandet fra, og smelt forsigtigt husblassen over et vandbad. 2. Rør flødeost, mascarpone og ahornsirup sammen til en ensartet creme. Vend et par skefulde af cremen sammen med husblassen, og rør derefter husblasmassen sammen med den resterende creme. 3. Pisk fløden til skum, og vend den sammen med cremen. 4. Fordel et lag af cheesecakecremen oven på kiksebunden, og læg hindbær ovenpå. Fordel den resterende cheesecakecreme over hindbærrene. 5. Stil cheesecaken på køl i mindst 4 timer, til cremen har sat sig. PRØV OGSÅ: Cheesecake med chokoladetopping Pynt: Pynt toppen med frysetørrede hindbær, og servér.
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også