Var det noget med et stykke cheesecake?

Cheesecake oversættes nogle gange til ostekage på dansk. Det lyder måske ikke helt så fancyt, men uanset om du kalder det ostekage eller cheesecake, er der tale om en helt forrygende type kage.

En cheesecake består typisk af en sød kiksebund og en ostecreme, der på en gang er sød, men stadig har en smag af flødeost. I konsistensen kan ostecremen minde om en blød og mere fyldig fromage.

Udover grundstenene kiksebund og ostecreme, består en cheesecake typisk også af en eller anden form for frugtfyld. Det kan være frugtgelé, fx blåbærgelé, der lægges oven på ostecremen, eller det kan være skiver af æbler eller kiwi, eller ostecremen kan være iblandet revet citronskal. Frugtfyldet i cheesecaken kan varieres efter din egen smag, og det vigtigste er egentlig, at frugten tilfører den fede og søde cheesecake en syrlighed og friskhed.

En meget klassisk variant af cheesecake er chokoladecheesecake, og der er blandet chokolade i ostecremen - og hvis det skal være rigtig fræk, laver du din chokoladecheesecake med to slags chokolade. En chokoladecheesecake er en mere sød type cheesecake.

Cheesecakes er for det meste ubagte, man du kan også lave en bagt cheesecake. Fordelen ved at bage cheesecaken er, at du ikke behøver bruge pasteuriserede æg, og at du også kan undvære husblassen i ostecremen.

Uanset om du laver en bagt eller ubagt cheesecake, om du laver den med chokolade, gelé eller skiver af frugt, skal din ostekage nok blive populær!

Vi har samlet vores bedste opskrifter på cheesecakes lige her, så du nemt kan finde din yndlingsopskrift.

God fornøjelse!

Læs også