cheesecake i glas
Mad

Omvendt cheesecake i glas

3. maj 2019
Af: Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
Den traditionelle cheesecake er blevet vendt på hovedet – men det er smagen ikke! Så bliver den nemmere at tage med på picnic eller nyde den på terrassen. Her får du opskriften på omvendt cheesecake i glas
4 personer
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 2 blade husblas
  • 200 g flødeost naturel
  • 1 spsk. flormelis
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1½ dl piskefløde
  • 1 æggehvide
  • 3 spsk. citronsaft
  • 4 små sylteglas

KIKSEKNAS

  • 50 g smør
  • 100 g Digestive-kiks
  • ½ tsk. stødt kanel

PYNT

  • 100 g hindbær
  • 100 g blåbær

Omvendt cheesecake i glas

  1. Cheesecake: Udblød husblassen i koldt vand i en skål i 10 minutter.
  2. Rør flødeost sammen med flormelis og vaniljesukker.
  3. Pisk fløden til flødeskum med en elpisker.
  4. Pisk æggehviden stiv i en anden skål med rene piskeris i elpiskeren.
  5. Varm citronsaften let op i en lille gryde, og smelt husblassen heri sammen med det vand, der hænger ved.
  6. Hæld husblassen/citronsaften i flødeosten, og pisk grundigt, gerne i en røremaskine.
  7. Vend herefter først flødeskummet i, dernæst æggehvidemassen.
  8. Fordel blandingen i glas, og stil dem på køl i mindst 2 timer.
  9. Kikseknas: Smelt smørret i en lille gryde.
  10. Knus kiksene, og vend dem med kanel.
  11. Rør smørret i. Fordel blandingen på et stykke bagepapir, og lad den køle af, så den bliver til en slags crumble.
  12. Drys kikseknasen over cheesecake-cremen i glassene, og pynt med bær.

TIP: Du kan sagtens lave cheesecake-cremen dagen i forvejen og lade den stå i køleskabet natten over.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også