Det ser pænt ud når du potionsanretter desserten i glas. Og denne cheesecake smager helt fantastisk og passer perfekt som punktum efter en god middag med dine gæster. Her får du opskriften på jordbærcheesecake i glas
6 personer
Tid i alt 30 min
CRUMBLE
50 g smeltet smør
25 g hakket hvid chokolade
75 g knuste kammerjunkere
½ stang vanilje
100 g hakkede mandler, nødder og/eller pistaciekerner
SIRUP
200 g jordbær
50 g sukker
KOLDSKÅLSCREME
250 g mascarpone eller anden flødeost
½ dl citronsaft
Revet skal af ½ usprøjtet citron
½ stang vanilje
100 g flormelis
200 g græsk yoghurt 10 %
DESUDEN
300 g jordbær
Opskrift - sådan laver du jordbærcheesecake i glas
1. Knus kammerjunkerne og hak chokolade, mandler og nødder. Vend det hele i smeltet smør og sæt blandingen til afkøling. 2. Bring de 200 g jordbær og sukkeret langsomt i kog og lad det simre, til bærrene er møre. Si siruppen. 3. Pisk mascarpone, citronsaft og -skal, vaniljekorn og flormelis til en tyk og luftig creme. Vend yoghurten i, smag til og sæt det på køl. 4. Skyl og nip de 300 g jordbær og skær dem i mindre stykker. 5. Læg crumble, creme, sirup og bær lagvis i portionsglas og servér. PRØV OGSÅ: Cheesecake med blåbær