Mad
22. marts 2018

Cremet blomkålssuppe med dild-olie og dukkah

Pep en simpel blomkålssuppe op med en smagfuld dild-olie og knasende dukkah af ristede valnødder og krydderier
Af: Emma Martiny
blomkålssuppe med dild-olie og dukkah

Foto: Winnie Methmann

Pep en simpel blomkålssuppe op med en smagfuld dild-olie og knasende dukkah af ristede valnødder og krydderier
4 personer
Tid i alt 30 min

Det skal du bruge

  • 500 g kartofler
  • 1 stort blomkål
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 25 g smør til stegning
  • salt og friskkværnet peber
  • ca. 1 l kyllingebouillon
  • 1 spsk. citronsaft

Valnødde-dukkah

  • 150 g valnøddekerner
  • 50 g sesamfrø
  • 1 spsk. hel koriander
  • 1 spsk. hel spidskommen
  • 2 tsk. flagesalt

Dild-olie

  • 2 bundter dild
  • 1 dl olivenolie
Annonce

Sådan laver du cremet blomkålssuppe med dild-olie og dukkah

  1. Skræl kartoflerne, og skær dem i tern. Skær blomkålen i mindre stykker. Pil og hak løget. Pil og pres hvidløg. Svits det hele i smør i en gryde, til løgene bliver klare, men lad det ikke tage farve.
  2. Krydr godt med salt og peber, og hæld bouillon over, så det dækker. Bring gryden i kog, og lad den simre i ca. 15 minutter, til kartoflerne er møre.
  3. Valnødde-dukkah: Rist valnødder på en tør pande, til de bliver let gyldne.
  4. Tilsæt sesamfrø, koriander, spidskommen og salt, og lad det riste, indtil krydderierne begynder at dufte.
  5. Hæld det hele i en foodprocessor, og kør, til det får konsistens som groft salt.
  6. Dild-olie: Blend dild og olie sammen i blender eller foodprocessor.
  7. Blend suppen med en stavblender, og smag til med citronsaft.
  8. Dryp dild-olie over suppen inden servering, og drys med valnødde-dukkah.

Velbekomme!

TIP: Dukkah er en egyptisk blanding af urter, nødder og krydderier. Find det hos din etniske købmand eller i velassorterede supermarkeder, f.eks. af mærket Mill & Mortar.

Inspiration til andre blomkålssupper

Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.