blomkålssuppe med ristet blomkål og sprød serrano
Mad

Blomkålssuppe med ristet blomkål og sprød serrano

14. februar 2022
Af: af Emma Martiny
Foto: Nina Malling
Denne cremede suppe er hurtig at lave og perfekt til en mandag. Her får du opskriften på blomkålssuppe med ristet blomkål og sprød serrano
4 personer

Det skal du bruge

  • 1 løg
  • 1 blomkål
  • 1 spsk. smør til stegning
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 l hønsebouillon 
  • 2 laurbærblade
  • ½ tsk. friskrevet muskatnød
  • 1 dl piskefløde
  • saft af ½ citron

Topping

  • 4 stilke frisk grønkål
  • ½ spsk. olivenolie
  • 1 knsp. salt 
  • 70 g serranoskinke

Servering

  • 4 skiver rugbrød

Sådan laver du blomkålssuppe med ristet blomkål og sprød serrano

  1. Pil og hak løg.
  2. Del blomkål i små buketter, og skær stokken i små tern.
  3. Steg løg og blomkål let i smør i en gryde, indtil løgene er gennemsigtige. Krydr med salt og peber, og vend rundt, så blomkålen ikke tager farve.
  4. Tilsæt bouillon, laurbærblade og muskatnød. Lad suppen simre i 15 minutter.
  5. Topping: Tænd ovnen på 200°.
  6. Skyl grønkålen, og riv bladene af stilkene. Massér olien ind i kålbladene, fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og drys med salt. Sæt bagepladen i ovnen i 10 minutter, til kålen er sprød.
  7. Fordel serranoskinke på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag den i ovnen i ca. 5 minutter, til skinken er sprød.
  8. Tag laurbærbladene op af suppen, og blend suppen med en stavblender eller i en blender. Tilsæt fløde, og smag til med citronsaft.
  9. Servering: Top suppen med grønkål og serranoskinke, og servér med ristet rugbrød.

Velbekomme!

Inspiration til andre opskrifter med blomkål

Læs også