Aftensmad

Lynstegt oksekød med pak-choi, ingefær og koriander

af Susanne Plamqvist 13. april 2015
Foto: Henrik Freek Christensen
I denne uge får du 5 skønne retter fyldt med sprøde grøntsager og masser af krydderurter. Her får du opskriften på lynstegt oksekød med pak-choi, ingefær og koriander

Lynstegt oksekød med pak-choi, ingefær og koriander til 4 personer

Færdige krydderiblandinger gør smagen autentisk og kan være en udmærket løsning, når det skal være lidt hurtigt og nemt.   DET SKAL DU BRUGE 2 oksebøffer (ca. 300 g) 2 fed hvidløg ca. 3 cm frisk ingefær 1 bundt frisk koriander 4 mellemstore pak-choi 2 spsk. smagsneutral olie til stegning ½ brev Santa Maria Green Curry Mix 1 pose Santa Maria Wok Sauce Oyster & Garlic Flavour 1 dl vand 150-200 g frosne edamamebønner uden bælg salt og friskkværnet peber evt. 1-2 spsk. sesamfrø   TILBEHØR ris eller kinesiske nudler  

Opskrift - sådan laver du lynstegt oksekød med pak-choi, ingefær og koriander

  Skær kødet ud tynde strimler, og lad dem stå ved stuetemperatur. Pil hvidløg, og skræl ingefæren. Hak begge dele ret fint. Hak koriander groft. Skyl pak-choi, og skær dem i halve eller kvarter. Overhæld dem med kogende vand i en skål, og lad dem trække i 10 minutter. Varm olien op i en wok eller stor pande. Brun kødet grundigt, lidt ad gangen. Drys karry-mix over, og vend godt rundt. Hæld woksauce og vand ved, og kog det op. Vend hvidløg, ingefær og edamamebønner i, og varm retten igennem. Smag til med salt og peber. Vend den hakkede koriander i til sidst. Dryp pak-choi godt af, og vend dem i retten, eller servér dem ved siden af sammen med ris eller nudler. Drys med sesamfrø.   UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Båndpasta i flødesauce med asparges, dild og lime - Få opskriften her

Sprøde kyllingenuggets med salat og hvidløgscreme - Få opskriften her

Ovnbagt torsk med sprød linsesalat - Få opskriften her

Sardiner på sprødt brød med salat og vagtelæg - Få opskriften her