https://imgix.femina.dk/media/article/1515-mad-2.png
Mad

Sprøde kyllingenuggets med salat og hvidløgscreme

14. februar 2022
Af: af Susanne Plamqvist
Foto: Henrik Freek Christensen
I denne uge får du 5 skønne retter fyldt med sprøde grøntsager og masser af krydderurter. Her får du opskriften på sprøde kyllingenuggets med salat og hvidløgscreme
4 personer

Kyllingenuggets

  • 400 g kyllingebrystfilet
  • 1 romainesalat
  • 1 bakke feldsalat
  • frisk parmesan

PANERING

  • ca. 4 dl pankorasp
  • 1 spsk. frisk citrontimian eller purløg
  • salt og friskkværnet peber
  • smagsneutral olie til stegning, f.eks. solsikkeolie

YOGHURTMARINADE

  • 2 dl yoghurt naturel
  • 1 spsk. usprøjtet citronskal
  • salt og friskkværnet peber

HVIDLØGSCREME

  • 2½ dl græsk yoghurt 10 %
  • 1 fed hvidløg
  • 2-3 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • citrontimian eller purløg

Opskrift - Sådan laver du sprøde kyllingenuggets med salat og hvidløgscreme

  1. Yoghurtmarinade: Bland yoghurt med fintrevet citronskal, salt og peber. Skær kyllingefileten i mindre stykker, og lad dem trække i marinaden i mindst 4 timer og gerne 1 døgn på køl.
  2. Hvidløgscreme: Rør yoghurt sammen med presset hvidløg, olivenolie, citronsaft og hakket krydderurt. Smag til med salt, og stil hvidløgscremen på køl.
  3. Panering: Bland rasp med hakket krydderurt, salt og peber.
  4. Kyllingenuggets: Skyl og pluk salaterne. Læg dem på et stort fad, eller anret dem på tallerkener.
  5. Tag kødet op af marinaden, og vend det i raspen. Lad det ligge i 5-10 minutter.
  6. Hæld olie på panden, så det står 2 cm op ad kanten, og varm den op. Steg kyllingestykkerne gyldne i olien, lidt ad gangen.
  7. Lad dem dryppe af på køkkenrulle, og læg dem oven på salaten. Høvl parmesan over. Servér med hvidløgscreme til.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Læs også