Kylling a la Toscana
Aftensmad

Kylling a la Toscana

af Emma Martiny 20. juni 2019
Foto: Winnie Methmann
Denne simple ret frembringer smagen af Toscana med en cremet sauce, saftig kylling og – naturligvis – pasta. Her får du opskriften på kylling a la Toscana
20 min 4 personer
Tid i alt 50 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 kyllingebrystfileter
  • 3 spsk. olivenolie til stegning
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • 1 tsk. tørret rosmarin
  • 1 tsk. tørret timian
  • salt og peber
  • 3 fed hvidløg
  • 2 dl hvidvin
  • 2½ dl piskefløde
  • 20 g soltørrede tomater
  • 500 g spaghetti
  • 1 håndfuld frisk basilikum

Opskrift - sådan laver du kylling a la Toscana 

 

Tag kyllingefileterne ud af køleskabet, så de har stuetemperatur ved tilberedning. Opvarm olivenolie i en stor pande, tilsæt oregano, basilikum, rosmarin, timian, salt og peber, og vend rundt, inden du lægger kyllingefileterne på panden. Brun dem godt på den ene side i ca. 4 minutter, og vend dem. Pil og pres hvidløg, og lad det stege med på panden. Hæld hvidvin og fløde på panden, når kyllingen er flot gylden. Hak de soltørrede tomater groft, vend dem i saucen, og lad retten simre i ca. 15 minutter, til kyllingen er gennemstegt. Kog spaghetti efter anvisningen på pakken, og servér sammen med kylling, sauce og frisk basilikum.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Glaseret lakseside med bagte gulerødder - Få opskriften her

Onsdag: Risotto med bagte og syltede radiser - Få opskriften her

Torsdag: Tacos med krydrede rejer og jordbærsalsa - Få opskriften her

Fredag: Kalvefrikassé med sommergrønt - Få opskriften her