Opskrift - sådan laver du kartoffel-frittata med pølse og ristede svampe
1. Rens svampene, og skær dem i grove skiver. Svits dem i olie på en pande. Krydr med salt og peber, og lad svampene blive gyldne. Læg dem til side på en tallerken. Pil løget, og skræl kartoflerne. Skær begge dele i meget tynde både. Svits løget i olie på en pande. Tilsæt kartoflerne, og lad dem småstege ved svag til middel varme i 20 minutter, til de er møre, og løgene er bløde. Skær pølsen i skiver, og rist dem let sprøde på en anden pande, der kan tåle at komme i ovnen.
2. FRITTATA: Tænd ovnen på 220°. Pisk æg, salt og peber sammen i en skål. Vend svampe, løg og kartofler sammen med æggemassen. Hæld blandingen på samme pande som pølserne. Tryk det hele godt sammen med en ske, og bag panderetten i ovnen i 25 minutter, til overfladen er fast og gylden.
3. SERVERING: Skyl og tør rucola; anret den på et fad, og servér det til den ovnbagte frittata sammen med ristet rugbrød.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Marokkanske oksespyd med sød kartoffelsalat – Få opskriften her
Tirsdag: Spinat-lasagne med pesto og linser – Få opskriften her
Onsdag: Boller i selleri – Få opskriften her
Fredag: Coq au reisling – Få opskriften her