Grønkålstærte med laks, porrer og bacon
Aftensmad

Grønkålstærte med laks, porrer og bacon

af Camilla Biesbjerg Markussen 23. oktober 2019
Foto: Line Falck
Laks og bacon er måske ikke den mest oplagte kombination, men det fungerer overraskende godt sammen. Her får du opskriften på grønkålstærte med laks, porrer og bacon
30 min 4 personer
Tid i alt 1 t og 0 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1½ dl hvedemel
  • 1 dl speltmel
  • 1 tsk. salt
  • 75 g koldt smør
  • 1 æggeblomme
  • 2-3 spsk. koldt vand
  • 1 tærteform (22 cm i diameter)
  • lidt smør til formen

FYLD

  • 2 laksefileter (225 g)
  • 1 porre
  • 125 g friskhakket grønkål (½ pose)
  • 150 g bacon i tern
  • olie til stegning
  • salt og friskkværnet peber
  • 3 æg
  • 200 g hytteost
  • 1 dl sødmælk
  • 50 g hasselnødder

Opskrift - sådan laver du grønkålstærte med laks, porrer og bacon 

 

1. Bland de 2 slags mel og salt i en skål. Skær smør i små tern, og smuldr det med fingrene i melblandingen. Saml dejen med æggeblomme og vand uden at ælte for meget. Rul dejen tyndt ud med en kagerulle på et meldrysset bord. Smør tærteformen, og beklæd den med dejen. Sæt tærtebunden på køl.   2. FYLD: Rens porren, og skær den i tynde skiver. Skyl og tør grønkålen. Steg bacon let gyldent i olie på en pande. Tilsæt porre og grønkål, og steg det i 5 minutter, til kålen falder sammen, men stadig har lidt bid. Krydr med salt og peber. Tænd ovnen på 200°. Skær skindet af laksen, og skær laksekødet i tern. Fordel dem oven på tærtebunden. Hæld grønkålsblandingen udover. Rør æg, hytteost og mælk sammen, og krydr massen med salt og peber. Hæld æggemassen over fyldet. Hak hasselnødderne groft, og drys dem ud over tærten. Bag tærten i ovnen i ca. 30 minutter.   TIP: Brug en rulle færdiglavet tærtedej fra køledisken i supermarkedet, hvis det skal gå ekstra stærkt.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Blomkålssuppe med pinjekerner og sprøde grønkålschips - Få opskriften her

Tirsdag: Farserede porrer og bagte gulerødder med brunet smør - Få opskriften her

Torsdag: Hakkebøffer i rød peberfrugtsauce med persille og salatost - Få opskriften her

Fredag: Gratinerede spinatpandekager med krydret kylling - Få opskriften her