https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1337-boef-med-kantarelsauce.jpg
Mad

Bøf med kantarelsauce

29. juni 2021
af Susanne Palmqvist
Skal du forkæle dig selv med en god bøf, så forkæl bøffen med en rigtig skøn sauce. Kantarelsaucen har en fin og intens smag. Få opskriften her!
30 min2 personer
Tid i alt 40 min

Sauce

  • ca. 150 g kantareller
  • 1 skalotteløg i terninger
  • lidt friskhakket timian el. rosmarin (kun lidt!)
  • ½ spsk. hakket persille
  • 15 g smør
  • 1 nip mild paprika
  • 2 spsk. cognac/whisky
  • 2 dl god kalve- eller hønsefond
  • 1½ dl piskefløde
  • salt og kværnet peber

Bøf

  • 2 rib eye-bøffer, kalve- koteletter el.a. godt
  • salt og kværnet peber
  • evt. smør eller olie

Tilbehør

  • små ristede kartofler og
  • dampede bønner

Bøf med kantarelsauce

Vi anbefaler at bruge en god fond eller kalvebouillon og brug god tid på saucen.

  1. Børst svampene rene, og skær dem i små grove stykker.
  2. Hak løg og krydderurter. Svits det hele i smørret ca. 5 minutter.
  3. Drys paprika over, rør godt, og hæld så cognac ved. Lad det koge ind, og tilsæt bouillon.
  4. Kog det ind til det halve, og kom fløde ved. Kog saucen, til den er tilpas tyk, og smag til.
  5. Dup bøfferne tørre, og krydr godt.
  6. Grill eller pandesteg dem i smør eller olie, og servér straks med det valgte tilbehør og den gode sauce

Vi elsker kantareller

Kantareller er en populær spisesvamp og har en særlig plads hos skandinavisk madlavning. De er kendt for deres karakteristiske gule farve og tragtformede udseende. Kantareller har en delikat smag med en let nøddeagtig undertone, der gør dem velegnede til en lang række retter.

Når du tilbereder kantareller, er det vigtigt at rense dem grundigt, da de kan samle snavs og smådele. Du kan stege dem i smør med løg og hvidløg for at fremhæve deres naturlige smag eller bruge dem som ingrediens i saucer, risotto eller pastaretter.

Læs også