Aftensmad

Bagt torsk med grøntsags-crumble

af Marie Melchior 4. august 2014
Foto: Line Falck
Denne uges hverdagsopskrifter byder lækre retter med sommerens friske, sprøde grøntsager. Her får du opskriften på bagt torsk med grøntsags-crumble

Bagt torsk med grøntsags-crumble til 4 personer

Store brødkrummer giver den bagte grøntsagsret en dejligt sprød overflade.   INGREDIENSER 800 g torskefilet 2 spsk. olivenolie 1 usprøjtet citron salt og friskkværnet peber   GRØNTSAGS-CRUMBLE 1 blomkålshoved 2 løg 2 fed hvidløg 1 tsk. spidskommen olie til stegning 2 dåser hakkede flåede tomater 200 g spidskål 3-4 kviste bredbladet persille 250 g groft hvedebrød, gerne daggammelt 50 g parmesan ½ dl olivenolie 2 spsk. sesamfrø 25 g pinjekerner 25 g solsikkekerner 50 g græskarkerner  

Opskrift - sådan laver du torsk med grøntsags-crumble

  1. Grøntsags-crumble: Skær blomkålshovedet i mindre buketter. Pil og hak løg og hvidløg, og steg det sammen med spidskommen i olie på en pande i 2 minutter. Tilsæt blomkålsbuketterne, og steg videre, til blomkålen tager farve.   2. Tilsæt tomater fra dåse, og vend rundt. Snit spidskålen fint, og vend det sammen med blomkålsblandingen på panden. Tilsæt hakket persille. Hæld pandens indhold i et smurt ovnfast fad. Hak brødet til grove krummer, og bland dem med revet parmesan, olie, sesamfrø og alle kerner. Fordel brødblandingen over grøntsagerne, og bag dem i en 180° varm ovn i 30 minutter.   3. Læg torsken i en lille bradepande beklædt med bagepapir, og dryp med olie. Skær citronen i tynde skiver, og læg dem på fisken. Krydr med salt og peber. Bag fisken i ovnen ved 180° i 12-15 minutter, og servér straks sammen med grøntsags-crumble.  

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Sojamarineret mørbrad med grillede gulerødder og bønner - Få opskriften her

Krydrede hakkebøffer med ovnstegte rødbeder og kartofler - Få opskriften her

Grøntsager og kylling i fad - Få opskriften her

Sommer-spaghetti med asparges, ærter og ostekødboller - Få opskriften her