

Bagt pasta med aubergine, svampe og mascarpone
DET SKAL DU BRUGE
- 350 g pasta, f.eks. møllehjul
- 1 kugle frisk mozzarella (125 g)
- ¼ bundt basilikum
Tomatsauce med mascarpone:
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 2 spsk. olie til stegning
- 1 spsk. koncentreret tomatpuré
- 2 dåser hakkede tomater
- ½ dl grøntsagsbouillon
- 1 tsk. tørret oregano
- ¼ tsk. tørrede chiliflager
- 1 tsk. Sukker
- Salt og peber
- 100 g mascarpone
- ¾ bundt basilikum
Bagte og stegte grøntsager:
- 1 aubergine
- Olie til pensling og stegning
- Salt
- 250 g brune champignoner
Opskrift – sådan laver du bagt pasta med aubergine, svampe og mascarpone
Tomatsauce med mascarpone:Pil og hak løg og hvidløg. Steg dem i olie i en gryde i 2 minutter, uden at de tager farve. Tilsæt tomatpuré, hakkede tomater, bouillon, organo, chiliflager, sukker, salt og peber, og lad saucen småkoge under låg i 15 minutter. Rør mascarpone og basilikum i saucen. Smag til med mere salt og peber, og hold saucen varm.
Kog pastaen efter anvisningen på pakken, og hæld vandet fra.
Bagte og stegte grøntsager:Tænd ovnen på 180°. Skyl auberginen, og skær den i tynde skiver. Fordel skiverne på en bageplade med bagepapir, pensl dem med olie, og krydr med salt. Bag aubergineskiverne i ovnen i 15 minutter, til de er let gyldne og bløde. Rens svampene, og skær dem i tykke skiver. Steg dem i olie på en pande i 2-3 minutter ved høj varme, til de tager farve. Tag dem af panden, og sæt dem til side.
Skru ovnen op på 225°. Bland pasta, tomatsauce, halvdelen af aubergineskiverne og de stegte svampe sammen i en gryde eller skål, og hæld blandingen i et ovnfast fad. Skær mozzarellaen i tykke skiver, og fordel den på toppen af retten sammen med de resterende skiver aubergine og svampe. Sæt fadet i ovnen, og gratinér retten i ovnen i 15 minutter. Drys med hakket basilikum på toppen. Servér pastaretten direkte fra fadet, evt. med en grøn salat til.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Risotto med butternutsquash, spinat og pancetta – få opskriften her
Tirsdag: Ovnstegte kyllingelår og gnocchi med grønkål – få opskriften her
Onsdag: Meatball-sandwich med tomatsauce og rucola – få opskriften her
Fredag: Gulerodsvafler med avocado, rødløg og røget laks – få opskriften her