Opskrift på ægte sønderjysk grønlangkål
Mad

Ægte grønlangkål

1. november 2021
Af: af Annette Mors
Grønlangkål laves forskelligt rundt om i landet. Her får du 2 opskrifter på grønlangkål - sønderjysk grønlangkål og en variant med grønkål og hvidkål.
9 personer

Grønlangkål

  • 1000 g kogt, hakket grønkål
  • 500 g kogt, hakket hvidkål - gerne fra Sønderjydsk Kål
  • 75 g oliemargarine
  • 1½ dl mælk/fløde
  • salt og peber
  • Evt. lidt sukker.

Sådan laver du grønlangkål

  1. Varm oliemargarinen i en tykbundet gryde og tø grønkål og hvidkål langsomt op ved svag varme.
  2. Tilsæt mælk/fløde og smag din grønlangkål til med salt og peber.
  3. Tilsæt evt. suppe fra kødet og sukker.

Tricket til den ægte grønlangkål

Egnsretten grønlangkål fra Sønderjylland tilberedes på mange forskellige måder, alt afhængig af hvor i landet man stammer fra. Det er vigtigt, at tilberede sin grønlangkål med den mængde af mælk, fløde kartofler, hvidkål eller andre ingredienser, som din familie kan lide. For mange er det nemlig nostalgien der afgører om det er ægte grønlangkål eller ej. Vi anvender minimælk til hverdag og fløde, når vores grønlangkål skal være ekstra god. Skal det være en helt ægte, sønderjyske grønlangkål, der skal på bordet, så skal du i stedet følge fremgangsmåden herunder.

Opskrift på sønderjysk grønlangkål

3 personer.

Ingredienser til den synnejyske version:

  • 500 g kogt, hakket grønkål - gerne fra Sønderjydsk Kål
  • 1½ dl minimælk
  • 25 g oliemargarine
  • Salt og peber

Sådan laver du sønderjysk grønlangkål

  1. Varm oliemargarinen i en tykbundet gryde og kom grønkålen i og tø den op ved svag varme.
  2. Tilsæt minimælk og smag til med salt og peber.
  3. Tilsæt evt. suppe fra hamburgerryggen.
  4. Sådan kan du servere din grønlangkål
  5. Grønlangkål er velegnet både til hovedret, frokost eller til forret.

Menuforslag!

Menuforslag 1: Grønlangkål, hamburgerryg og flæsk samt hvide og sukkerbrunede kartofler.

Menuforslag 2: Grønlangkål, kogt røget nakkefilet eller medister samt nye kartofler eller flûtes.

VEGETAR-TIP: Er du vegetar kan du bruge grønlangkål sådan her:
Servér grønlangkål i butterdejsreder eller i tærter med majs, ærter og groft rugbrød.

Kilde: Birgitte Viereck fra Sønderjydsk Kål

Læs også