Selvudvikling

Jeg kan ikke lide min svigerinde

af Renée Toft Simonsen 10. juli 2009
Foto: Colourbox
Nogle gange skal man prøve at tåle hinanden, selvom man ikke bryder sig om hinanden

Kære RenéeJeg kan ikke lide min svigerinde. Så kort kan det siges. Men det er et problem, som jeg gerne vil høre din mening om. Jeg er en kvinde i 40'erne, med to børn og en dejlig mand. Så har jeg en bror, som jeg holder meget af. Jeg er ikke vildt knyttet til ham, da vi er meget forskellige, men jeg synes, han er en skøn fyr, og vores børn leger godt sammen. Problemet er, som jeg skriver i indledningen, min svigerinde og altså min brors kone. Jeg synes, hun blander sig i alt muligt, som ikke vedkommer hende. I, hvorvidt mine forældre skal have hjemmehjælp f.eks. I, hvad mine forældre skal have i julegave. I ting, som jeg synes min bror og jeg skal diskutere uden hendes indblanding.

Hendes holdninger til børneopdragelse er også helt forskellige fra mine, og det giver også anledning til diskussioner. Jeg er bange for, at hun vil trække min bror væk fra familien, da jeg ved, han ikke orker "brok" hverken fra hende eller mig, og så er det nemmest for ham at trække sig fra samværet med sin søster og hendes familie. Når jeg f.eks. ringer til ham på mobilen, er det ofte hende, der svarer, og det irriterer mig, at han ikke siger, at hun ikke skal besvare hans opkald. Så meget er de vel ikke vokset sammen? Jeg tror, hun synes, jeg er en skrap kælling, selv om jeg PRØVER at være venlig, når vi er sammen til familiekomsammen. Har svært ved at tale med min bror om det, da han føler, han er i klemme mellem kone og søster (vel ikke så mærkeligt egentlig ...).

Glæder mig til at høre, hvad du mener. Også selvom du ikke "holder med mig".

Mange hilsener fra Svigerinden

Kære svigerindeSådan som jeg ser det, er det her ikke en sag, hvor man holder med nogen. Du har nogle følelser, som du beskriver ret klart og præcist, og du har et godt greb om, hvad det er det handler om for dig. Du er ikke vild med den kvinde, din bror har valgt til livsledsager, og især er du ikke vild med hendes holdninger til børneopdragelse og facon omkring jeres forældre. Så er den vist ikke så meget længere: Du er ikke vild med hende og bliver det måske aldrig. Er det ikke også bare o.k.? Det synes jeg det er. For det er ikke alle, vi kan komme godt ud af det med, der er altid nogen, man ikke går så godt i spænd med som andre.

Det, der synes at være problematisk her, er jo, at hun synes at stå og spærre for adgangen til din bror, som du holder meget af, selv om I ikke er vildt tætte ... Din svigerinde slipper du imidlertid ikke sådan af med, så du har ikke meget andet valg end at "tåle" hende (ofte sker der det, efterhånden som årene går, at man vænner sig til folk og endda nogle gange kommer til at holde af hinanden alligevel - så vær tålmodig!), samtidig med at du nok bliver nødt til at tåle hende på en ordentlig måde, hvis du vil bibeholde et godt forhold til din bror. Men dér hvor du umiddelbart kan gøre en forskel og sætte ind, kunne være i dit forhold til ham.

Der er jo ingen, der forbyder dig at invitere ham på frokost ude i byen, uden ægtefæller, eller tage en tur i biffen, bare jer to - ved de lejligheder kunne i også diskutere jeres far og mor, og hvordan tingene skal være, og så kan du overlade til ham at tage diskussionen med sin kone, hvis der skal tages nogen. Hun er hans kone, og det er ham, der har valgt hende, så lad du bare ham tage slæbet med hendes indblanding. Nogle gange er det sådan, at man får projekter på andres vegne - det er altid farligt - og derfor tænker jeg, at det i den her situation er bedst, hvis du bare bliver hjemme i din egen butik og sørger for at indrette dig, så du får det, som du synes er bedst. Det er en meget svær kunst, skal det tilføjes, men det er især klogt, når det drejer sig om éns nære familie.

Kærlig hilsenRenée

Se også:Jeg vil ikke se mine forældreDrikker min mand for megetJeg føler mig mislykket