Hvorfor fortryder min partner ikke, at han har været utro?

I Danmark har knap hver fjerde mand og knap hver ottende kvinde været deres partner utro ifølge en rapport fra 2019.

Det kan have store konsekvenser for både parforholdet og for den, der udsættes for det. Senest har femina sat fokus på, hvordan man kommer videre fra utroskab som par.

Men hvad gør man, hvis ens partner ikke fortryder utroskab?

Det har vi spurgt klinisk sexolog og parterapeut, Maj Wismann, om. Hun har arbejdet med utroskab i 20 år, og har lavet en spørgeundersøgelse, som mere end 400 mennesker, der har været utro, har besvaret.

Lad os først og fremmest få på plads: Hvad driver oftest mennesker til at være deres partner utro?

– Årsagerne til, at folk begår utroskab, er virkelig forskellige – det er vigtigt at understrege. Men noget, der ofte går igen, er, at selvværdet og selvtilliden hos personer, der er utro, ikke er på et stabilt, sundt niveau. Hvis ikke de her mennesker får bekræftet, at de er gode nok i deres parforhold, så henter de bekræftelsen andre steder fra. De får et kick af den ydre bekræftelse, og det bliver de simpelthen småafhængige af. Det er en klassiker.

Hvordan kan det være, at nogle ikke fortryder, at de har været deres partner utro?

– Nogle fortryder ikke selve det seksuelle møde, fordi det var rart og dejligt, men fortryder, at handlingen har så store konsekvenser. De ville altså ønske, at de ikke havde gjort det på grund af konsekvenserne, og ikke selve utroskaben.

Og så er der ifølge Maj Wismann også en anden kategori:

– Der findes også dem, som vitterligt er ligeglade, og føler sig berettiget til det. De tænker måske: “Vi har ikke haft sex i en lang periode, så må jeg jo gå ud og få det et andet sted”. Det er mennesker, som på andre måder ikke er specielt opbyggende at være i et parforhold med.

Hvordan kan man skelne mellem, om ens partner er giftig, er ligeglad og føler sig berettiget, eller om det omvendt bunder i usikkerhed?

– Jeg har set, hvor voldsom utroskabens konsekvenser er, så jeg mener, at man bør gå i parterapi, og på den måde kan parterapeuten spotte det ret hurtigt. Man kan også se på, om ens partner har en historik med utroskab. Hvis jeg var på en date, og fik fortalt, at vedkommende har været sine sidste tre partnere utro, og siger, at det ikke kommer til at gentage sig, samtidig med at han ikke har arbejdet på det, så ville jeg tage min kop kaffe og taske og gå, siger Maj Wismann bestemt.

I sit daglige virke møder hun både dem, der er villige til at kigge indad og undersøge, hvorfor de har været utro, som er ulykkelige og angrer, og dem, der kun sætter sig i stolen, fordi de mener, at deres partner skal fikses – og at de ikke selv har gjort noget forkert. Sidstnævnte er ifølge Maj Wismann mennesker, som følelsesmæssigt er usunde at være i en relation med.

Men hvad kan man stille op udover at gå i parterapi, hvis ens partner ikke fortryder det, de har gjort?

– Man kan spørge, hvorfor vedkommende ikke fortryder det. Og så kan man overveje, om man ønsker at være sammen med en, der ikke fortryder at have kastet en kæmpestor bombe af et tillidsbrud ind i ens relation, siger Maj Wismann.

Hun forklarer også, at rigtig mange forsøger at fikse deres partner, fordi det er “nemmere” end at forholde sig til fakta, som er, at vedkommende har begået et tillidsbrud, der potentielt kan lede til angst, depression og PTSD, og ovenikøbet fortryder vedkommende det ikke.

Når man står midt i det, er man viklet ind i en så voldsom smerte, at man ikke kan se klart. Derfor råder Maj Wismann til at perspektivere den situation, man sidder i. Forestil dig, at du er i biografen, og din virkelighed pludselig udfolder sig for hovedpersonen på lærredet. Hvad ville du råde hovedpersonen til at gøre?

Maj Wismanns budskab er klart og tydeligt: Det er den, der har begået tillidsbruddet, hvis opgave er at rydde op – ikke omvendt.

– Hvis vedkommende ikke påtager sig ansvaret, så er min klare anbefaling, at du pakker dine gode sydfrugter og smutter! Ellers kan det blive en årelang, opslidende proces. Du kan ikke få tillid til et menneske igen, hvis vedkommende ikke har en tillidsopbyggende adfærd, siger hun, og fortsætter:

– Vi ved fra forskning i tillidsbrud som utroskab, at der skal være anger til stede for at man kan gå ind i en helingsproces. Ansvarsfralæggelse og -forskydning går derfor ikke. Du er et voksent menneske, som tager selvstændige valg – det er ikke andre, der tager dem for dig.

Maj Wismann løfter desuden sløret for, at det typisk er de forhold, hvor ansvarsfralæggelse er til stede, der ikke holder. Hun kalder det for stor følelsesmæssig umodenhed.

Heldigvis har Maj Wismann også oplevet, at flere omvendt lægger sig fladt ned, går både i egen- og parterapi, påtager sig al skylden og ansvaret og kæmper med næb og kløer for at reparere det, de har ødelagt.

For at undgå at ende ud i utroskab, er nøglen - godt gættet - kommunikation.

Nogle, der begår utroskab, ønsker egentlig allermest et godt sexliv med deres partner, men fejler i at kommunikere det ud. Deres partner, som i uvidenhed har været helt lukket overfor den utro partners intimitetsbehov, har derfor ikke fået muligheden for at gøre noget ved problemet.

– Man er to mennesker om at skabe et dårligt parforhold, men man er alene om at begå et tillidsbrud.