Året lakker mod enden, og det er for alvor tid til selvransagelse.
Forleden faldt vi over en meget interessant tråd på det anonyme onlinemedie Reddit, der hovedsagligt er kendt for at være sladderens epicenter, med den pikante overskrift:
"Jeg skulle have spurgt mureren, om han ville knalde. Hvad fortryder du i 2025?"
Mere skulle der ikke til, før vi her på redaktionen gik en tur ned ad mindernes allé og begyndte at grave alt det frem, som vi selv fortryder at have gjort - eller ikke gjort - i 2025.
Listen kommer her. Måske du kan relatere til noget af det?
- Jeg fortryder, at jeg ikke tog chancen og gik hen og flirtede med ham den cute fra afdelingen på etagen under til årets julefrokost, da jeg havde chancen. Nu skal jeg i stedet vente et halvt år til næste års sommerfest og blive mindet om, at jeg er en stor kujon, hver gang jeg ser ham i kantinen og møder ham i elevatoren.
- Jeg skulle have besøgt min mor oftere, selvom hun fylder meget og taler mest om sig selv. Hun er gammel, og jeg ved, jeg vil fortryde, at jeg ikke har fået set hende nok, hvis hun døde i morgen.
- Jeg fortryder, at jeg stadig ikke er blevet glad for at løbe. Seriøst, hvorfor elsker alle at løbe – undtagen mig? Hvordan bliver man så bidt af det, som alle tilsyneladende er?
- Jeg fortryder, at jeg ikke holdt en kæmpe fødselsdagsfest for alle mine veninder og venner. Man behøver jo ikke fylde rundt for at holde fest. Og det er altså for sjældent, at folk i midt 30’erne inviterer til store fester, medmindre man skal giftes, fylder rundt eller lignende. Det skal blive i 2026, at det sker for mit vedkommende.
- Jeg skulle have sagt fra til sommerafslutningen i mit barns klasse hvor 24 børn fra 0. klasse og deres forældre skulle mødes og hygge med pizza på en strand, hvor alle naivt tænkte, at børnene nok ikke ville hoppe i vandet med deres tøj på. Og tusind andre skolearrangementer, jeg egentlig ikke orkede, men hvor jeg gjorde det for ikke at være den asociale.
- Jeg fortryder, at jeg ikke prøvede at farve mit hår.
- Jeg fortryder, at jeg gjorde det nemt og konfliktfrit, da min kæreste gik fra mig ud af det blå. Han var et gigantisk, iskoldt røvhul, og set i bakspejlet burde jeg have været mindre medgørlig og mere højlydt vred. Ikke for dramaets skyld, jeg er faktisk et meget ikke-intrigant menneske, men for min egen. Det havde klædt mig! Og ikke mindst muligvis gjort efterspillet, hvor han unfollowede mig alle steder, slettede alle spor af vores to år lange forhold og paradede sin nye kæreste frem, bare en anelse mindre ydmygende.
- Jeg fortyder, at jeg solgte en stor del af mit tøj i et anfald af “ny start” og #CapsuleWardrobe. Resultatet er ikke frihed, klarhed eller en federe stil, tværtimod, men kronisk tøjkrise og en daglig følelse af at ligne én, der er på vej til et meget kedeligt møde.
- Jeg fortryder, at jeg heller ikke i år kom i gang med at investere.
- Jeg fortryder, at jeg genoptog en relation med endnu en følelsesmæssigt utilgængelig mand. Jeg blev såret. Selvfølgelig. Og så forelskede jeg mig bagefter i endnu en. En, der meget tydeligt aldrig kommer til at give mig det, jeg gerne vil have. Og alligevel bliver jeg i det. Det er der ikke nogen flot forklaring på. Bedre held næste år!
- Jeg skulle have gjort mere for at få en ny hobby i år, som kunne løsrive mig fra min doomscrolling-afhængighed. Men det lykkedes ikke.
- Jeg fortryder, at der gik endnu et år, hvor jeg ikke turde række ud til en tidligere veninde, jeg savner. Og stadig ikke turde spørge, hvorfor hun valgte mig fra.
- Jeg fortryder, at jeg smed min nøgle væk. Jeg mister aldrig ting. Og alligevel mistede jeg min eneste ekstra nøgle. Havde jeg ikke haft den dumme blazer på med de dumme lommer den dag, var det ikke sket. Jeg tænker stadig på den nøgle flere gange om ugen.
- Jeg fortryder, at jeg ikke fik taget D-vitamin i god tid, som måske kunne have hjulpet lidt mod vinterdepression.
Godt nytår!
Lyt til EJ EJ EJ!s adventskalender nu. Du finder podcasten herunder eller der, hvor du lytter til dine podcasts.
