https://imgix.femina.dk/media/49f1504d0bf847d29e5dc9a143c0fcb7.jpg
Gravid

Rygere føder små tykke mænd

21. marts 2011
af Vigga Wagtberg
Foto: All Over Press
Vægten går op, og højden går ned hos mænd, hvis mor røg under graviditeten. Det viser dansk undersøgelse.

Mødre, der ryger under graviditeten, har en forhøjet risiko for at føde drengebørn, der i voksenalderen må leve med helt bogstaveligt at skulle se op til andre mænd.

Der er nemlig kontant afregning ved målebåndet, hvis mor ikke kunne kvitte smøgerne. Det viser ny dansk undersøgelse foretaget af afdelingen for reproduktion på Rigshospitalet.

Læs også: Så mange gravide ryger - og her ryger de mest

Undersøgelsen er foretaget blandt 3.600 danske mænd i alderen 18 til 22 år, som har fået testet blod, urin og sædkvalitet. De er derudover blevet bedt om at udfylde et længere spørgeskema om deres sundhedstilstand samt besvare en række spørgsmål om deres mødres graviditet.

Ingen højde - masser af drøjde
Ifølge overlæge, seniorforsker og androlog Niels Jørgensen, én af forskerne bag undersøgelsen, så er der markant forskel på mænds højde, alt efter om mor røg under graviditeten eller ej.

Læs også: Så mange er fulde i starten af deres graviditet

- Undersøgelsen viser, at mændene er to centimeter lavere end gennemsnittet, siger han til mama.dk og forklarer desuden, at det ikke kun er på højden, man kan spore en forskel.

- De samme mænd var generelt set også lidt tungere. Deres BMI var 22,9 mod 22,4 hos de mænd, hvis mor ikke røg, siger Niels Jørgensen.

Røgen skader testosteronniveauet
Ifølge overlægen skyldes forskellene de påvirkninger, røgen har på drengenes hormonproducerende celler.

Læs også: Hovedpinepiller kan skade dit foster

- Generelt var de celler, der producerer kønshormoner, mindre velfungerende hos sønner af rygende mødre, hvilket kunne være en mulig medvirkende forklaring til, at drengene kom tidligere i puberteten end deres jævnaldrende, siger Niels Jørgensen og tilføjer.

- Når man går tidligere i puberteten, har man mindre tid til at vokse i, og så bliver man lavere end gennemsnittet, siger Niels Jørgensen, som dog understreger, at der stadig er tale om "nuancer inden for normalområdet".

Læs også: Gravid? Sådan skal din vægt være

Uvished om røg før graviditeten
Seniorforskeren peger på, at denne undersøgelse ikke har fokuseret på, om det kan spores hos mændene, hvis deres mødre har røget op til graviditeten.

Han vil ikke afvise, at det kan blive målet for en undersøgelse senere hen.

Gravid - do's and don'ts: Det må du - og det må du ikke...

20 myter - venter jeg en pige eller en dreng?

Læs også