Gravid

Ny undersøgelse: En fødsel er hårdere end et maraton

af Anne Romanelli 6. januar 2016
Det kommer næppe bag på kvinder, der har født, at en fødsel er hårdere end et maraton. Men nu har de også videnskabens ord for det.
En ny undersøgelse fra University of Michigan konkluderer, at en fødsel er den mest traumatiske hændelse, en krop kan udsættes for.    Faktisk kan fødende kvinder få muskelskader- og brud, der kan sammenlignes med – eller er værre end – dem, man ser hos ekstremsportsudøvere som f.eks. maratonløbere, lyder det fra forskerne.   Hvad er en gennemsnitsfødsel?
  De er kommet frem til konklusionen ved at foretage MR-scanninger af en gruppe kvinder efter fødslen på samme måde, som man ville scanne skadede atleter.    Og omkring 25 % af kvinderne havde alvorlige brud i kroppen, som i andre sammenhænge straks ville sende patienterne direkte i en MR-scanner og til særlig behandling, vurderer forskerne.    Her kan du finde ventetøj med op til 50 % rabat >>   Bækkenøvelser er ikke nok for alle   Især i bækkenet var de pågældende kvinder hårdt ramt, og her ville det ikke være nok at lave de gængse bækkenøvelser, som man ellers er hurtig til at spise kvinderne af med, siger forskningsleder Janis Miller.   10 råd til at klare veerne   Hun opfordrer derfor til, at man fremover tilbyder kvinder en MR-scanning efter fødslen for at se, om kroppen har lidt alvorlige skader.   - Vi siger ikke, at alle kvinder, som har født, har behov for at MR-scannning, eller at kvinder ikke skal lave bækkenøvelser. Pointen er, at hvis en kvinde føler, at hendes heling trækker ud efter fødslen, eller at hun har det meget ubehageligt, så bør hun søge hjælp hos en specialist. Vi er alt for hurtige til at sige til kvinderne: ’Nu er der gået nogle uger efter fødslen, og nu skal du ikke til kontrol længere. Det skal nok gå’. Men nogle kvinder er ikke kommet sig efter de pågældende uger, og de er ikke skøre. Ikke alle kan hele deres krop ved bare at lave bækkenøvelser, siger hun til Parents.com.

Her kan du shoppe babyudstyr - billigt og i god kvalitet:

Babytorvet.dk : Danmarks største udvalg af babyudstyr i høj kvalitet - og altid med gode rabatter og tilbud. Find barnevogne, autostole, slynger - ALT.

Babygear.dk : Her finder du alt fra møbler og gadgets til tøj og legetøj i god kvalitet - og så er der fri fragt og altid gode rabatter og tilbud at finde på siden.

Babyshop.dk : Overskueligt site, hvor du hurtigt kan finde gode tilbud på alt, hvad du skal bruge til din baby - og til dit større barn.

Kids-world.dk : Her finder du både babytøj og -udstyr. Og altid med fri fragt.

Læs også: 4 grunde til IKKE at ligge ned under fødslen   Sådan får du gang i fødslen   Tegn på at fødslen er i gang   Afføring under fødslen: Dét skal du vide!

Fødsel: Du kan forebygge bristninger

Se også:Video: Smertelindring under fødslen 

Video: Hospitalsfødsel vs. hjemmefødsel

6 oversete kropsreaktioner i en fødsel:

Vidste du, at det er særdeles normalt at kaste op under en fødsel? En af årsagerne kan være, at du får en epiduralbedøvelse. Det kan nemlig forårsage et pludselig fald i blodtrykket, og det kan føre til voldsom kvalme og opkast. Du kan dog også kaste op, hvis du ikke har fået en epidural – enten fordi din krop reagerer på den stærke vesmerte eller på den mad, du måtte have i maven, da fordøjelsen typisk sættes på pause under en fødsel. Hvis du vil minimere risikoen for at kaste op, spis da kun lette madvarer under den første fase af fødslen, og stop helt med at spise (og drik kun klar væske) under aktiv fødsel.Kilde: Anæstesilæge David Birnbach, University Hospital of Miami

Omkring halvdelen af alle fødende oplever, at deres tænder klaprer nærmest ude af kontrol. Det skyldes ikke, at de fryser, for faktisk stiger din kropstemperatur under fødslen. Det er stadig usikkert, hvorfor tænderne klaprer, men den nyeste forskning fra Harvard Medical School peger på, at det kan skyldes, at moderen reagerer på, at hun under fødslen får en smule af barnets blod ind i sit eget blodomløb, og hvis blodtyperne ikke passer sammen, kan det altså få tænderne til at klapre. Kilde: Fødselslæge Henry Klapholz, Harvard Medical School
Når dit barn passerer gennem fødekanalen, presses der luft ud af endetarmen, så forbered dig på, at du nok vil prutte en del – og måske vil der også ryge afføring med ud. Det er noget, som mange kvinder frygter og finder særdeles pinligt, men det er ganske normalt, og jordemødrene har set det adskillige gange før. Det sker især for kvinder, der har fået en epiduralbedøvelse, hvilket lammer lukkemuskulaturen omkring endetarmen. Det kan under alle omstændigheder hjælpe at få et lavement – hvis du kan nå det… Kilde: Fødselslæge Arianna Sholes-Douglas, Mercy Medical Center Baltimore
En fødsel er på alle måder udmattende for din krop, og selvom du ikke føder stående, vil du måske opleve, at dine ben begynde at ryste voldsomt eller ligefrem gå i krampe. Det skyldes typisk, at du uanset fødselsstilingen har spændt meget og længe i dine benmuskler. Det kan også være, at kroppen reagerer på et ændret blodtryk - eller en kombination af begge dele. Få jordemoderen eller din partner til at hjælpe dig på benene eller om i andre stillinger, hvis du ikke selv har kræfter til det. Kilde: ChildbirthConnection.com
De fleste kvinder ved i forvejen, at en fødsel vil få dem til at skrige og vride sig af smerte, men mange bliver alligevel overraskede over, præcis hvor ’vanvittigt’, de ifølge dem selv opfører sig under fødslen. Nogle bander løs af alt og alle, mens andre flår tøjet af sig selv i et desperat forsøg på at få det mere behageligt. Det kan bl.a. skyldes hormoner. Veer ændrer dine niveauer af østrogen og progesteron, som gør, at du kan føle det som om, at du har et voldsomt tilfælde af PMS. Igen: Dette sker for så mange, at den eneste, der finder dette pinligt på fødestuen, formentlig er dig selv. Men det skader selvfølgelig ikke at undskylde bagefter, hvis man har skældt en jordemor hæder og ære fra. Kilde: Fødselslæge Henry Klapholz, Harvard Medical School
Under en fødsel kan mange i kampens hede helt glemme, hvad de har lært til fødselsforberedelse eller læst sig til i bøgerne og på nettet om fødselsforløb. Specielt de kvinder, der ikke får smertelindring. Du er så fokuseret på de fysiske smerter og nuet, at du ikke er til stede i ‘den øvre etage’. Derfor kan det være rart at få sin partner eller jordemoderen til at minde en om vejrtrækningerne. Få evt. også din partner til at tage billeder fra fødslen – du kan med al sandsynlighed ikke huske det hele bagefter! Kilde: Anæstesilæge David Birnbach, University Hospital of Miami