Igangsættelse af fødslen kan foregå på mange måder.
Gravid

Igangsættelse af fødslen – hvornår og hvordan?

af Anne Romanelli 18. januar 2016
Omkring hver fjerde fødsel i Danmark sættes i gang. Se her, hvornår og hvordan man sætter en fødsel i gang.

Igangsættelse af fødslen

I 2013 startede fødslen for 24,5 procent af landets kvinder ved, at den blev sat i gang. Tallet er formentlig det samme for 2015, vurderer fødselsekspert Pia Genet Rasmussen.   I sin nye fødselsforberedelsesbog ’Fødselsmod’ beskriver hun bl.a., hvornår man vælger at sætte en fødsel i gang, samt hvordan en igangsættelse af fødslen foregår.    Hvornår sætter man en fødsel i gang?   Ifølge Pia Genet Rasmussen har de fleste hospitaler retningslinjer om at sætte fødslen i gang, når vandet er gået, eller når din graviditet har varet 41 uger og 3, 4 eller 5 dage.   Når vandet er gået: Hvis barnet ikke er født 24 timer efter vandafgang, er der en meget lille risiko for, at det kan blive smittet med bakterier, da fosterhinderne, som beskytter barnet mod bakterier, brydes ved vandafgangen. Mange fødesteder tilbyder derfor at sætte fødslen i gang kort tid efter vandafgang. Den gravide kan vælge at tage imod tilbuddet eller ej, og Pia Genet Rasmussen opfordrer i den forbindelse til, at man rådfører sig med fødestedet om, hvad de ville anbefale:  - Hvis du vælger ikke at blive sat i gang, skal du huske at holde øje med din temperatur og kontakte hospitalet med det samme, hvis du får feber, hvis fostervandet skifter farve, eller du begynder at bløde, understreger hun.   Ny undersøgelse: En fødsel er hårdere end et maraton   Når din graviditet har varet 41 uger og 3, 4 eller 5 dage: Hos nogle kvinder nedsættes moderkagens funktion efter graviditetsuge 42, og der kan derfor være en risiko for, at barnet ikke får nok næring. Det kan gøre det sværere for barnet at klare fødslen, og der er en meget lille risiko for, at barnet kan dø under fødslen, hvis det fødes efter uge 42. Risikoen er størst for overvægtige, ældre, inaktive og rygende kvinder. Derfor tilbyder dit fødested, at du kan få sat fødslen i gang efter 41 uger og 3, 4 eller 5 dage:  - Hvis du fravælger at blive sat i gang, vil du blive tilbudt en CTG-måling, og på nogle hospitaler får du også tilbudt en ultralydsscanning, hvor man ser efter fostervandsmængde, og at barnet bevæger sig. Hvis alt er okay, vil du blive tilbudt at komme igen to dage senere til en ny vurdering. Du vil også blive bedt om at holde øje med, om barnet bevæger sig lige så meget, som det plejer – gør det ikke det, skal du kontakte hospitalet, pointerer Pia Genet Rasmussen.   Andre årsager til igangsættelse af fødslen: Hvis du har en sygdom (f.eks. forhøjet levertal, sukkersyge eller svangerskabsforgiftning) er det også hensigtsmæssigt at sætte fødslen i gang, da der ifølge Pia Genet Rasmussen ellers er en øget risiko for dit og barnets helbred og liv ved at fortsætte graviditeten.      Hvordan sætter man en fødsel i gang?    Igangsættelse af fødslen kan foregå på flere måder – hindeløsning, hindesprængning, vestimulerende drop, vestimulerende piller eller ballonkateter. Nedenunder kan du se, hvad de forskellige måder indebærer.   Hindeløsning:  Hvis du har åbnet dig mindst 1-2 centimeter, kan jordemoderen lave en hindeløsning, hvor hun med en finger løsner den del af fosterhinden, som hun kan nå i livmoderen, ved at køre fingeren hele vejen rundt. Herved frigives såkaldte prostaglandiner, der er et hormonlignende stof, og det vil for nogle få veerne til at begynde.     Hindesprængning (’at tage vandet’):  Hvis livmoderhalsen er blød og kort, og livmodermunden lidt åben, kan jordemoderen også lave en hindesprængning, hvor hun fører en lang hæklenålslignende hindesprænger op til fosterhinden og med den prikker hul. Det gør ikke ondt, men kan være ubehageligt. Når fostervandet løber ud, vil livmoderen falde lidt sammen, og barnets hoved vil komme ned og trykke direkte på livmodermunden – begge dele kan fremprovokere veer.   4 grunde til IKKE at ligge ned under fødslen   Vestimulerende drop:  Et vestimulerende drop indeholder det hormonlignende stof syntocin, der – som ordet indikerer – stimulerer veerne, og du får droppet i en blodåre på din hånd eller arm. Dosis øges langsomt, da du kan risikere at få vestorm, hvis du får for meget. Vestorm betyder, at du får meget stærke veer med få vepauser imellem, og det er både hårdt for dig og kan medføre, at barnet bliver stresset. Droppet er i en pose, der bliver hængt på et stativ, og du kan godt bevæge dig rundt i det omfang, stativet tillader det.    Vestimulerende piller:  Vestimulerende piller fås som almindelige piller og stikpiller, og de bruges, når livmoderhalsen er meget fast, og livmodermunden stadig er lukket. De indeholder det hormonlignende stof prostaglandin, der kan få livmoderhalsen til at blødes op og sætte gang i veerne. Det kan også være, at der slet ikke sker noget, selv om du måske får piller i mange dage, og det kan være meget frustrerende og stressende for nogle at vente forgæves.    Din øjenfarve bestemmer dine smerter under fødslen   Ballonkateter: Et ballonkateter er et tyndt, blødt silikonerør, som forsigtigt føres op gennem livmoderhalsen. Herefter sprøjtes lidt saltvand op i kateteret, så der dannes to små ’balloner’. Den ene er lige inden for livmodermunden – den anden uden for. Herved opstår et lille, konstant pres på begge sider af livmodermunden, som derved bliver provokeret til at udvide sig og lave veer. Ballonerne glider som regel ud, når livmodermunden har åbnet sig 3-4 centimeter.   Andre måder at sætte fødslen i gang: Der findes ingen videnskabelige undersøgelser, der viser, at det er muligt at sætte fødslen i gang på andre måder end de førnævnte, men der findes mange andre husråd om, hvad der ellers kan sætte en fødsel i gang. Læs mere om disse råd her   Her kan du købe Pia Genet Rasmussens bog 'Fødselsmod' >> Læs også:

Tegn på at fødslen er i gang

Hvad er en gennemsnitsfødsel?

Afføring under fødslen: Dét skal du vide!

Fødslens forløb - de 3 faser i din fødsel

Fødsel: Du kan forebygge bristninger

Epidural: Hvilket tidspunkt i fødslen er bedst?

10 råd til at klare veerne

Se også:

Video: Smertelindring under fødslen

Video: Hospitalsfødsel vs. hjemmefødsel

6 oversete kropsreaktioner i en fødsel:

Vidste du, at det er særdeles normalt at kaste op under en fødsel? En af årsagerne kan være, at du får en epiduralbedøvelse. Det kan nemlig forårsage et pludselig fald i blodtrykket, og det kan føre til voldsom kvalme og opkast. Du kan dog også kaste op, hvis du ikke har fået en epidural – enten fordi din krop reagerer på den stærke vesmerte eller på den mad, du måtte have i maven, da fordøjelsen typisk sættes på pause under en fødsel. Hvis du vil minimere risikoen for at kaste op, spis da kun lette madvarer under den første fase af fødslen, og stop helt med at spise (og drik kun klar væske) under aktiv fødsel.Kilde: Anæstesilæge David Birnbach, University Hospital of Miami

Omkring halvdelen af alle fødende oplever, at deres tænder klaprer nærmest ude af kontrol. Det skyldes ikke, at de fryser, for faktisk stiger din kropstemperatur under fødslen. Det er stadig usikkert, hvorfor tænderne klaprer, men den nyeste forskning fra Harvard Medical School peger på, at det kan skyldes, at moderen reagerer på, at hun under fødslen får en smule af barnets blod ind i sit eget blodomløb, og hvis blodtyperne ikke passer sammen, kan det altså få tænderne til at klapre. Kilde: Fødselslæge Henry Klapholz, Harvard Medical School
Når dit barn passerer gennem fødekanalen, presses der luft ud af endetarmen, så forbered dig på, at du nok vil prutte en del – og måske vil der også ryge afføring med ud. Det er noget, som mange kvinder frygter og finder særdeles pinligt, men det er ganske normalt, og jordemødrene har set det adskillige gange før. Det sker især for kvinder, der har fået en epiduralbedøvelse, hvilket lammer lukkemuskulaturen omkring endetarmen. Det kan under alle omstændigheder hjælpe at få et lavement – hvis du kan nå det… Kilde: Fødselslæge Arianna Sholes-Douglas, Mercy Medical Center Baltimore
En fødsel er på alle måder udmattende for din krop, og selvom du ikke føder stående, vil du måske opleve, at dine ben begynde at ryste voldsomt eller ligefrem gå i krampe. Det skyldes typisk, at du uanset fødselsstilingen har spændt meget og længe i dine benmuskler. Det kan også være, at kroppen reagerer på et ændret blodtryk - eller en kombination af begge dele. Få jordemoderen eller din partner til at hjælpe dig på benene eller om i andre stillinger, hvis du ikke selv har kræfter til det. Kilde: ChildbirthConnection.com
De fleste kvinder ved i forvejen, at en fødsel vil få dem til at skrige og vride sig af smerte, men mange bliver alligevel overraskede over, præcis hvor ’vanvittigt’, de ifølge dem selv opfører sig under fødslen. Nogle bander løs af alt og alle, mens andre flår tøjet af sig selv i et desperat forsøg på at få det mere behageligt. Det kan bl.a. skyldes hormoner. Veer ændrer dine niveauer af østrogen og progesteron, som gør, at du kan føle det som om, at du har et voldsomt tilfælde af PMS. Igen: Dette sker for så mange, at den eneste, der finder dette pinligt på fødestuen, formentlig er dig selv. Men det skader selvfølgelig ikke at undskylde bagefter, hvis man har skældt en jordemor hæder og ære fra. Kilde: Fødselslæge Henry Klapholz, Harvard Medical School
Under en fødsel kan mange i kampens hede helt glemme, hvad de har lært til fødselsforberedelse eller læst sig til i bøgerne og på nettet om fødselsforløb. Specielt de kvinder, der ikke får smertelindring. Du er så fokuseret på de fysiske smerter og nuet, at du ikke er til stede i ‘den øvre etage’. Derfor kan det være rart at få sin partner eller jordemoderen til at minde en om vejrtrækningerne. Få evt. også din partner til at tage billeder fra fødslen – du kan med al sandsynlighed ikke huske det hele bagefter! Kilde: Anæstesilæge David Birnbach, University Hospital of Miami
    Artiklen indeholder affiliatelink