https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/foedsel/2015/maj/mor612.jpg
Gravid

Afføring under fødslen - dét skal du vide!

28. juli 2015
af Anne Romanelli
Foto: Pantherstock
Der er rigeligt at bekymre sig over under en fødsel. Og for mange kvinder er en stor bekymring også, om de vil have afføring imens. Her er, hvad du skal vide om dét!

Ligeså normalt som det er at føde, ligeså normalt er det at man 'kommer til' at have afføring imens.

Alligevel er det noget, som langt de fleste kvinder frygter i næsten samme grad som selve fødslen, fortæller chefjordemor Marie Bigelow til Parents Magazine.

- Min erfaring er, at frygten for at have afføring under fødslen gælder for 9 ud af 10 kvinder - mindst! Også selvom det er yderst normalt, når man er i gang med pressearbejdet, siger hun.

Slap af - i hvert fald lige med dette!

Jordemoderen råder først og fremmest kvinderne til at gøre alt for at fortælle sig selv, at der ikke er andre på fødestuen, som finder det pinligt - og til at fokusere på det langt vigtigere: fødslen af deres baby.

Lægerne og jordemødrene har set det før - mange gange! Så det er ikke hverken chokerende eller ulækkert i deres øjne. Det er en naturlig del af fødselsprocessen, så lige i denne henseende kan du i hvert fald i teorien godt slappe af.

Bekymring kan påvirke din fødsel

Og det er godt for fødselsforløbet, hvis du kan være nogenlunde afslappet omkring det.

Hvis du fokuserer for meget på, om du vil få afføring, kan det nemlig gå ud over din vejrtrækning, dit pressearbejde og evne til at læse din krops mere betydningsfulde signaler.

- Hvis man prøver at holde sig og kæmpe imod sin krop, kan pressearbejdet blive aldeles elendigt og endda øge pressetiden. Jeg kan godt forstå, at kvinder er bekymrede for lugten og for, hvad deres familie og især partner vil tænke, men din krop vil under alle omstændigheder give efter før eller senere, så du gør ikke dig selv nogen som helst tjeneste ved at prøve at holde igen - tværtimod, siger jordemoderen.

Derfor har man afføring under fødslen

Grunden til, at du kan få afføring under fødslen, er, at du bruger de samme muskler, når du har afføring, og når du presser.

Og når babyen bevæger sig gennem fødselskanalen, vil dens vægt yde et ekstra pres mod din endetarm, som gør at afføring kan komme med ud, forklarer Marie Bigelow.

Kan man forebygge afføring under fødslen?

Hun fortæller desuden, at der ikke rigtigt er noget, du kan gøre for at forebygge afføring under fødslen, men det sker dog ofte, at man helt naturligt har afføring før de sidste stadier af en fødsel - og altså når selv a komme på toilettet, inden man når pressefasen.

Det vil naturligvis reducere mængden af afføringsrester i din krop og dermed også risikoen for, at der kommer alt for meget ud under fødslens kulmination.

Ellers tilbyder hospitaler gerne de fødende kvinder, at de kan få foretaget et lavement, så de kan få skyllet endetarmen igennem og dermed få afføringen ud inden presseveerne. Men det afhænger selvfølgelig af, om de kan nå det.

Marie Bigelow minder desuden om, at kvinder der får en epiduralbedøvelse, ikke kan mærke, om de skal på toilettet i løbet af fødslen - og heller ikke har samme mulighed for at bevæge sig frem og tilbage til toilettet.

Med den populære AngelSounds ultralydsmonitor kan I lytte til jeres ufødte barns hjertelyd og bevægelser - en fantastisk oplevelse for enhver kommende mor og far. Allerede fra 12. uge i graviditeten kan I med AngelSounds høre barnets hjertelyd, og der er også mulighed for at høre hvis barnet hikker, sparker mm. Med AngelSounds kan du også optage hjertelydene, så I (og jeres barn) kan lytte til de smukke lyde senere i livet, eller I kan sende optagelserne pr. e-mail til f.eks. bedsteforældre.

Køb AngelSounds ultralydmonitor her >>

Forebyggelse og behandling af strækmærker!

Strækmærker er noget, de fleste gravide frygter - og som de fleste desværre også kan nikke genkendende til. Beauté Pacifiques nye creme 'Scars&Stripes' anvendes til forebyggelse og behandling af ar og strækmærker. Cremen arbejder dybt i hudens lag med fire virksomme ingredienser, der på hver sin måde forebygger og reducerer rødmen og normaliserer den strukturforandring, som gør ar og strækmærker synlige.

Køb Scars&Stripes mod strækmærker her >>

Læs også