Familieliv

7 tips til at hjælpe dit generte barn

Af Anne Romanelli 25. februar 2016
Foto: Pantherstock
Er dit barn genert og indadvendt? Så er der hjælp at hente her, hvor du får 7 gode råd til at opbygge dets selvtillid.

Den amerikanske familieterapeut Susan Stiffelman har opnået international anerkendelse som forældrecoach, efter at hun udgav bogen 'Parenting Without Power Struggles: Raising Joyful, Resilient Kids While Staying Cool, Calm and Connected'.

I et af kapitlerne lægger hun særligt vægt på, hvordan forældre til generte børn kan hjælpe poderne med at opbygge en større tro på egne evner og derved finde modet til at indgå i sociale fællesskaber.

Her er familieterapeutens 7 vigtigste råd:

1. Undgå at 'stemple' dit barn. 'Han er den generte af vores børn', 'Hun er vores lille prinsesse'. Når vi bliver stemplet, definerer det ofte, hvem vi er - og hvem, vi tror, vi kan blive. Imødekom barnets følelser ved f.eks. at sige 'Det ser ud til, at du føler dig lidt utilpas sammen med alle de børn. Det er helt normalt og ok.' i stedet for at sige 'Selvfølgelig kan du ikke lide at være til fødselsdagsfester - du er jo genert'.

2. Pres ikke dit barn til at være noget, det ikke er. Det har typisk den stik modsatte effekt, hvis du prøver at 'tvinge' dit barn til at være mindre genert blandt andre mennesker. Selvom barnet måske er yderst sprælsk og livlig derhjemme, betyder det ikke, at det også vil eller kan være det uden for hjemmets trygge rammer.

3. Hjælp dit barn med at opbygge selvtillid. Opsøg små, intime sammenhænge, hvor dit barn kan øve sine sociale færdigheder i en mere kontrollerbar situation - måske i bibliotekets børneafdeling. Mange indadvendte børn har det lettere ved at nærme sig andre børn, hvis de ikke føler sig overvældede af larmen og kaosset i f.eks. institutioner eller skoler.

 

4. Hjælp dit barn med at opbygge et netværk. Bed dit barn om at nævne tre venner fra institutionen eller skolen, som han eller hun synes, det kunne være sjovt at lege med. Prøv derefter, om du kan arrangere en tur til parken eller lignende, så de i fred og ro kan begynde at skabe et bånd til hinanden.

5. Tal med barnets pædagog eller lærer. Pædagogen eller læreren kan sørge for, at barnet kommer til at indgå i studie- eller legegrupper, som passer til dets behov, og som gør, at det kan danne relationer i afgrænsede rammer.

6. Sæt synligt pris på dit barn. Når barnet føler sig set og værdsat for den person, det er, vil dets selvtillid helt naturligt øges. Hvad kan dit barn lide at lave, når det ikke lige er i skole eller institution? Hjælp det med at opbygge selvværd ved at lade det dyrke sine helt særlige talenter, og ros barnet for det. Du kan også give dit barn små ansvarsområder som at fodre hamsteren derhjemme, så barnet føler sig til nytte og uundværligt.

7. Undgå at krydsforhøre dit barn om det negative. Når du henter dit barn fra institution eller skole, så lad være med at stille spørgsmål som 'Sad du alene på legepladsen igen skat?'. Selvom barnet kan have brug for at tale med dig, hvis det har været en hård dag, så er det på den anden side heller ikke godt at lade barnet fornemme, at du ligefrem forventer, at hver dag er hård.

Læs også:

9 tips til at hjælpe din vrede tumling

Få en glad lille optimist

Hjælp dit særligt sensitive barn

Fødselsvægten forudsiger vores personlighed

Fødselsdatoen kan forudsige dit barns personlighed

Tæm dit barns raserianfald - 12 tips:

Det er måske lettere sagt end gjort, men opdragelseseksperter er ret enige om dette punkt. - Bevar roen under dit barns raseriudbrud, ellers indleder du bare en magtkamp, og tingene eskalerer. Og børn har ofte også bare raserianfald for at få opmærksomhed, hvilket de jo så opnår, siger den anerkendte børnepsykolog Dr. Hoecker. - Når du taler roligt, viser du, at du ikke lader dig påvirke af barnets raseri – og du er samtidig et godt eksempel for dit barn.
- Når dit barn ‘flipper ud’, er det bogstaveligt talt ude af sig selv. Hans følelser har taget over, og den del af hjernen, der træffer fornuftige valg, er sat ud af spil. Derfor hjælper det ikke noget at tale ham til fornuft. Faktisk vil alt, du gør, bare forværre situationen. Vent, til barnet er faldet ned, før du begynder at tale med ham, siger opdragelsesekspert Alan Kazdin. Og husk til gengæld at rose dit barn, når det opfører sig pænt!
- Nogle gange har et barn bare brug for at få sin vrede ud. Så lad ham!, siger opdragelseseksperten Linda Pearson. - Jeg tror meget på denne løsning, da børnene får deres følelser udtrykt, hvorefter de selv lærer at falde til ro og vinde selvkontrollen igen. Og det sker typisk inden for en overskuelig tidsramme.
- Dette gælder børn under to år, siger børnepsykologen Dr. Hoecker. - Børn i denne alder har normalt et ordforråd på under 50 ord og kan ikke sætte mere end to af dem sammen ad gangen. Prøv at lære dit barn nogle fingertegn for f.eks. sult, tørst, træthed osv., eller bed det pege på, hvad det har behov for. Så kan i måske kommunikere bedre og derved komme et raseriudbrud i forkøbet.
- Børn kan typisk ikke holde deres opmærksomhed rettet mod noget i særligt lang tid af gangen, så de er typisk også ret lette af aflede. Få dit barn til at glemme, at det er rasende, ved at invitere dem med til en anden aktivitet. Og det hjælper altid, hvis du lyder meget entusiastisk: ’Prøv lige at se, hvor fjollet den bamse ser ud! Lad os lige hilse på ham sammen!’, siger børnepsykolog Ray Levi. At holde dit barn beskæftiget med aktiviteter på f.eks. indkøbsture – ved måske at hjælpe mor med at skubbe vognen – kan også forhindre mange sammenbrud.
- Dette er måske det sidste, du har lyst til, når dit barn raser ud, men det kan virkelig hjælpe med at berolige ham, siger børnepsykolog Ray Levi. - Jeg taler om et stort, fast knus, ikke et sødt lille kram. Og sig ikke noget, når du gør det. Knus får børn til at føle sig sikre og lader dem vide, at du holder af dem, selvom I ikke lige er enige.
- At være træt eller sulten er nogle er de største grunde til raseriudbrud, siger børnepsykolog Ray Levi. - Forældre kommer ofte til mig og undrer sig over, at deres børn har daglige sammenbrud, og det viser sig, at de ofte sker på samme tidspunkt af dagen: Før frokost eller sovetid eller tidligt på aftenen. Og det er ikke tilfældigt! Tænk på, hvor gnavne vi voksne selv bliver, når vi er sultne eller trætte.
- Nogle situationer er bare en stor prøvelse for dit barn – som f.eks. at sidde stille på en restaurant. Erkend, når du beder dit barn om ret så meget for dets alder, og hav en belønning klar: ’Mor vil godt bede dig om at sidde pænt og spise din mad. Jeg tror virkelig på, at du kan klare det! Og hvis du gør, så må du se tegnefilm, når vi kommer hjem’, siger opdragelsesekspert Dr. Pearson. Men luft belønningen i forvejen og ikke under et raserianfald! Og mind barnet om den belønning, det har at miste, hvis et udbrud er undervejs.
- De fleste forældre frygter naturligvis offentlige raseriudbrud. Men husk, at frygten kan få dig til at træffe beslutninger, som bare vil føre til flere udbrud, siger opdragelsesekspert Alan Kazdin. - Selv små børn er snu, og hvis du bliver stresset, vred eller giver efter for at undgå et udbrud, så vil dit barn straks fange den og tænke ’Det virker’! Smør i stedet et smil på læben. Studier viser desuden, at det eneste, folk dømmer i forbindelse med et barns raserianfald, er din reaktion på det.
At flytte barnet væk fra ’scenen for anfaldet’ kan få dem til at komme på nye tanker. - Du får barnet væk fra dét, som skabte hysteriet, og når du samtidig løfter hende op og holder om hende, kan den fysiske kontakt være med til at få hende til at falde ned, siger børnepsykolog Ray Levi. Tag også gerne en 'time-in' sammen et andet sted end der, hvor hun blev rasende til at begynde med.
- Måske tror nogle, at det ikke gør så meget at lade sit barn få en småkage før aftensmad, hvis det 'bare er denne ene gang'. Men det vil bare forvirre og frustrere dit barn, hvis det så ikke må næste gang, og få det til at insistere voldsomt, indtil det sker. Det er vigtigt at sætte grænser og følge dem igen og igen, siger børnepsykolog  Gregory Oliver. Det kræver også, at du og din partner er enige om reglerne. Lad dit barn forstå, at det ikke kan betale sig at flippe ud.
- Hvis du hele tiden siger nej til dit barn, bliver ordet til sidst aldeles udvandet, og barnet hører det ikke, eller han begynder selv at bruge det i flæng. Gem ordet 'nej' til de situationer, hvor det er virkeligt nødvendigt som i tilfælde, hvor sikkerheden er på spil, råder børnepsykologen Deborah Roth Ledley. - Når du bare vil have dit barn til at beholde sine sko på i bilen, sig så: ’Bare behold dem på, til vi kommer hjem, og så kan du løbe rundt uden sko, alt det du vil.

 

Artiklen indeholder affiliatelink