Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Stjernetegn

Sådan er stjernetegnet Skorpionen

5. maj 2021
af Maja Nygaard Bruun
Illustration: Gry Futtrup Rasmussen. Foto: TV-desk
Skorpionen er kendt som det mystiske og hemmelighedsfulde tegn, fordi den typisk gemmer sig bag sit skjold. Astrolog Louise Bunnage gør dig her klogere på stjernetegnet Skorpion.

I videoen ovenfor kan du blive klogere på stjernetegnet Skorpionen på under to minutter.

Er du født mellem den 24. oktober og den 23. november, er du Skorpion i stjernetegn.

Få dagens, ugens, månedens og årets horoskop for Skorpionen.

Skorpion i stjernetegn månetegn eller ascendant

Denne artikel er ikke kun relevant for dig, der er Skorpion i stjernetegn. Du kan også bruge den til at blive klogere på dig selv, hvis du for eksempel er Skorpion i månetegn eller ascendant.

Skorpionen er det følsomme stjernetegn

Skorpionen er ligesom de andre vandtegn Fiskene og Krebsen, meget følsom.

Skorpionen skjuler dog ofte sin følsomhed bag sit skjold. Den får den til at virke mystisk og hemmelighedsfuld. Det kræver tillid at nå ind til en Skorpion, men når først Skorpionen åbner op, vil du opdage, at lige så hård som Skorpionen kan virke, lige så følsom er den indeni.

Når Skorpionen er tro mod sig selv, lever den autentisk og passioneret i nuet i stedet for at gemme sig bag sin facade.

Skorpionen er lidenskabelig og intens, og den har en seksuel udstråling, der kan virke helt magnetisk.

Skorpionens evner

Skorpionen hungrer efter intense oplevelser, og den har et behov for at komme under overfladen. Skorpionen er derfor også den fødte efterforsker, psykolog eller terapeut.

Skorpionen har en særlig evne til at gennemskue andres motiver og underliggende usikkerheder. Af samme årsag har mange Skorpioner flair for salg. Det skyldes, at Skorpionen instinktivt ved, hvad kunden ønsker. Ligesom den kan overbevise kunden om, at den kan levere varen.

Skorpionen giver ikke op uden videre. Den er stædig og vedholdende og gør aldrig noget halvt.

Sådan er Skorpionen som partner 

Er du Skorpion eller har en Skorpion tæt på dig i dit liv som partner, eller måske en du dater? 

Astrolog Caritas Fischer beskriver Skorpionen, som en person med høje grav, der hader alt det overfladiske. Hvis du er i relation med en Skorpion så skal du forberede dig på seriøs følelsessnak. Skorpionen gider nemlig ikke ligegyldige samtaler og smalltalk, men søger dybde og stærke bånd.

Skorpionen er intens, følesom. åben og humoristisk. En Skorpion tror på at relationer er skruet sammen på en måde, hvor de hurtigt kan gå i stykker. Som partner til en Skorpion skal man være interesseret i livslang terapi og man skal kunne leve med at være hudløst ærlig og give slip. Hvis ikke, vil Skorpionen kalde dig overfladisk. 

Fordelene ved at have en Skorpion i sit liv er, at den letter din sjæl og dit hjerte. Nøgleordet til Skorpionen er nemlig følelser. Skorpionen interesserer sig nemlig for at forstå og skabe dybe følelsesmæssige relationer. Derfor tager Skorpionen altid udgangspunkt i sine følelser og tror på ideen om "den eneste ene". 

Som partner til en Skorpion skal du være opmærksom på, at Skorpionen kan være jaloux. Så det er vigtigt, at man er klar i spyttet, når man indgår i en relation til en Skorpion.