Brev til Anna Mejlhede: Jeg gider ikke at holde jul med min eksmands kone

Kære Anna

Så er det jul igen, hurra og hvilken pinsel!

Hvert år skal jeg få familieregnestykket til at gå op, da jeg er skilt. Mine børn er voksne, men min mand har en ny kone, som han har haft i nogle år.

Jeg har selv for nylig fået en kæreste, der også har et voksent barn.

Jeg vil selvfølgelig gerne holde jul med mine børn, det vil min eksmand også, derfor er vi blevet enige om at holde julen sammen for første gang.

Jeg har et nogenlunde forhold til min eksmand. Problemet er bare, at hans kone også skal deltage, og det har jeg det lettere anstrengt med. Ja, jeg fortryder, jeg aftalte det, men jeg ved ikke, hvad alternativet er.

Det var min eksmand, der gik fra mig, og det sved, da han fandt en ny, men jeg var indstillet på at tage godt imod hende.

Børnene ser ud til godt at kunne lide deres fars nye kone, men jeg kan ikke, for jeg synes ikke, hun giver det mindste selv.

Jeg synes, hun er kunstig og nedladende, og jeg tror heller ikke, at hun kan lide mig, men nu skal vi altså holde jul sammen.

Jeg orker ikke hendes måde at mingle med mine børn på, og det er heller ikke så fantastisk sjovt at se min eksmand sammen med sin nye kone, hvis jeg skal være ærlig.

Jeg er alene uden min kæreste, så jeg skal tilmed føle mig som gæst i deres hjem.

Hvis jeg trækker mig fra arrangementet, kommer jeg til at holde jul alene, det ønsker jeg heller ikke. Jeg vil rigtig gerne holde jul med mine børn. Min kæreste skal til Norge, da hans søn bor der.

Jeg fornemmer dog, at det er lige lovligt påtrængende og upassende, hvis jeg i stedet lægger billet ind på at tage med derop.

Jeg har også kun mødt hans søn nogle få gange. Har du nogen idéer til, hvordan jeg kan sno mig til en god jul?

Venlig hilsen

Ekskonen

Kære ekskone

Julen har det indbyggede benspænd, at den konfronterer os med alt det, der fylder i vores liv – også resten af året.

De konflikter, der rumsterer, og hvad vi ikke synes, vi er lykkedes med, lindres ikke af julens komme. Tværtimod. Julen er benzin på samtlige bål, der i forvejen ulmer i vores indre gader.

Julen er hjerternes fest, siger man. Jo tak – men dermed også de knustes. For julen udstiller vores liv.

Alt sættes under lup og så meget på spidsen, at der nemt går hul. Derfor er julen mange menneskers mest smertefulde højtid.

Det er med god grund, at Grundtvig i en af vores kendte julesalmer skriver om ”julesorgen”. For den bor midt i julens hjerte. Side om side med klokkeklang og englelyd.

Du spørger, hvordan du snor dig til en god jul, men hvordan dén ser ud, er subjektivt. Nogle synes, at det er maden og gaverne, der er prikken over i’et.

Andre, at det er traditionerne for juleaften og bestræbelserne på at genfinde samme magiske følelse af JUL, som dengang vi var børn.

Men for de fleste menneskers vedkommende handler ”den gode jul” jo mest af alt om, hvem vi fejrer den med.

Har vi børn, også selv om de er voksne, vil julens glæde ofte være tæt forbundet med at være sammen med dem og de med os.

Måske kan du se på det således, at juleaften er helt på dine voksne børns præmisser?

At det dermed ikke kun er for din egen skyld, men især for deres, at du træder over dørtærsklen til din eksmand og hans nye kones hjem?

Jeg forstår godt dine følelser om at skulle dele dine børns opmærksomhed med din eksmands nye kone.

Den slags kræver øvelse. At hun også deltager juleaften, er dog ikke så mærkeligt. Det er jo også i hendes hjem, den foregår.

Husk, at selv om dine børn godt kan lide hende, så er det kun DIG, som er deres mor. Dén relation får ikke skår af, at en anden kvinde også holder af dem.

Jeg tror, at hvis dine voksne børn fornemmer, at du kan rumme deres fars nye kone, lige så anstrengende du inderst inde synes, hun er – vil det lette deres hjerte.

Ikke bare denne aften, men i det hele taget. Det er vel også en slags sejr?

Mit bedste råd til dig er, at du tager med til juleaften hos din eksmand. Ifør dig den mest rummelige, imødekommende og overbærende kåbe, du kan fiske frem af dine indre skuffer.

Trods alt er det kun en enkelt aften, det drejer sig om.

Og – hvis dén går godt og måske ligefrem bliver hyggelig, hvem ved – så kan den lægge et bedre fundament for de øvrige fester, I også fremover bliver nødt til at dele med hinanden. Ikke mindst når der eventuelt kommer børnebørn til.

Ak ja. Hvis juleaften var et menneske, ville den hvert år lige efter nytår smide sig i briksen hos en krisepsykolog.

Både for at slikke sårene over alle de hjerter, der bristede i dens navn, og for at genopbygge modet til næste års lige så umulige udfordring – at bringe os den glæde, varme og harmoni, vi desperat håber at finde i julens arme.

Eller om ikke andet så bare komme nogenlunde helskindede ud på den anden side af december …

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.