Brev til Anna Mejlhede: Skal jeg ligefrem bede om at blive ­fejret?

Kære Anna,

Jeg fylder 60 år til sommer næste år og glæder mig allerede til at fejre det. Jeg elsker fester og at samle alle dem, jeg holder af, til nogle hyggelige og sjove timer sammen. Min mand er lige modsat. Da han fyldte 60 sidste år, ville han helst fejre det med et weekendophold med vores tre voksne børn – og det gjorde vi selvfølgelig, og det var utrolig dejligt og hyggeligt.

Så hvad er problemet så? Ja, altså min mand kan hverken lide at holde store fester for sig selv eller for andre, og jo ældre jeg bliver, jo mere savner jeg, at han forstår, at det at arrangere noget for andre og bidrage til at give dem deres ønskedag eller -fest er den bedste gave.

LÆS OGSÅ: Brev til Anna Mejlhede: Hvad stiller jeg op med min foragelse?

I de godt 30 år, vi har været sammen, har han aldrig holdt en tale for mig – heller ikke til vores bryllup, og han har ”glemt” min fødselsdagsgave mere end én gang. Men nu kan jeg mærke, at bitterheden sniger sig ind på mig, og det har jeg ikke lyst til.

Jeg kunne bare så godt tænke mig, at han gjorde lidt mere end bare at møde op og konversere høfligt. At han måske arrangerede en overraskelse med nogen, der optræder med lidt musik, at han holdt en tale eller lignende. Men kan jeg tillade mig at bede om det – og hvordan tackler jeg skuffelsen, hvis han afslår, uden at blive bitter?

Kh. Festaben

Kære festabe,

Du skal da i den grad fejre din runde fødselsdag. Til sommer får vi forhåbentlig lov til at feste sammen igen, så der er al mulig grund til, at du skal planlægge et brag af en fest! At få din mand til at holde en tale tror jeg til gengæld, bliver svært. Men det skal du ikke tage personligt.

Det lyder bare, som om han helt grundlæggende ikke bryder sig om at være i rampelyset – hverken som taler eller som arrangør. Jeg tror, at han mest af alt sætter bremserne i med hensyn til en fest, fordi han ikke selv trives som midtpunkt.

Måske vil det hjælpe både ham og dig, hvis du gør det tydeligt, at han roligt kan overlade den rolle til dig?Jeg tror i det hele taget, at du bliver nødt til at sætte dine forventninger til din mand ned i forhold til din fødselsdag. Under alle omstændigheder er det langt bedre end at blive bitter.

Min erfaring er, at den bedste måde at undgå skuffelser på er ved slet ikke at forvente noget. Eller rettere – ikke forvente noget ”bestemt”. Bag enhver skuffelse ligger nemlig en bristet drøm, så det er allerede, når vi bygger drømmen op inde i os selv, at risikoen for at blive bitter lurer.Jeg synes, at du skal tage teten selv som festarrangør.

LÆS OGSÅ: Brev til Anna Mejlhede: Må man melde fra, når man først har sagt ja?

Slå dig eventuelt sammen med en veninde eller nogen fra familien, som har lyst til at tænke med. Det bliver op ad bakke for jer alle sammen at overtale din mand til at være en del af noget, han ikke kan finde sine ben i.Nyd nu blot din runde fødselsdag. Du trænger til den fest, og det gør din familie og dine venner uden tvivl også.

Men lad din mand være lige den, han er – også den dag. Hvis han får lov til det, er jeg næsten sikker på, at han, lige så stilfærdigt han nu gør det, vil glæde sig inderligt over, at også du får en 60-års fejring, som du bedst kan lide den.

Kærlig hilsen,
Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: nikoline@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.