“Min ekskæreste sagde, jeg ikke måtte gå med nedringet tøj”

Jeg har haft et ret turbulent forhold til min krop.

I folkeskolen og på efterskolen spillede jeg meget håndbold og fodbold og har bare været stærkere bygget end nogle af mine høje og slanke veninder.

Jeg har altid følt mig større end dem, men med tiden og alderen har jeg fundet en større ro i min krop.

Det er ikke, fordi jeg ikke stadig kan kigge mig i spejlet og se og ønske, at noget så anderledes ud. Jeg har bare en større accept af det nu. Det er en proces.

Der er selvfølgelig også dage, hvor jeg tænker mere over min krop end andre dage. Mit forhold til min krop går op og ned. Det er ikke bare et sort hvidt forhold. Det supernuanceret.

Inderst inde tror jeg dog, at jeg altid har haft det fint med min krop. Jeg har for eksempel solbadet topløs, siden jeg var 13 år – fordi jeg hader tan lines.

Lige nu ligger jeg også nøgen på mine svigerforældres terrasse. Så jeg har et ret afslappet forhold til min krop og mine bryster.

For fire år siden havde jeg en kæreste, som var et rigtig dårligt forhold for mig.

Han sagde til mig, at jeg ikke måtte gå med nedringet tøj. At jeg praktisk talt var en luder, hvis jeg lå topløs på stranden, og at jeg ikke måtte gå med rød læbestift.

Så jeg havde nogle år, hvor jeg følte mig meget forkert og gemte mig væk.

Den sommer, hvor vi gik fra hinanden, gik jeg catwalk som nøgenmodel til Copenhagen Fashion Week. Det var en kæmpe fed fuckfinger til ham.

Alle de lænker, jeg havde haft på i de år, mens vi var sammen, smed jeg lige dér. Det var en måde at stå op for mig selv på, og jeg følte mig stærk og frigjort.

Jeg hverken elsker eller hader mine bryster. De er der ligesom bare.

Jeg er godt bevidst om, at hvis jeg tager noget bestemt tøj på, så kan der være mulighed for, at jeg får en bestemt type opmærksomhed, særligt fra mænd, men det skal ikke afholde mig fra at tage lige præcis dét tøj på, som jeg har lyst til.

Jeg er så træt af, at kvindekroppen bliver så seksualiseret hele tiden, og det er jo bare mine bryster. Jeg har et ret neutralt forhold til dem.

Det har jeg i det hele taget til min krop – altså sådan som jeg har det i den. Ikke altid i forhold til hvordan den ser ud.

Jeg tager nogle gange nogle billeder af mig selv og min krop, hvor jeg er meget bar. For nogle er det provokerende, for andre er det super "empowering" – for jeg synes ikke, at vi skal skamme os over vores krop og gemme den væk – eller kun vise den frem på en bestemt måde.

Det bliver for unuanceret. Derfor tager jeg, i nogles øjne, lidt provokerende billeder af min krop og lægger på Instagram. For det er jo bare min krop, som den er, når den er nøgen.

Nogle synes, det er smukt, bliver selv modige og tør tage lignende billeder af sig selv. Andre finder det grænseoverskridende og unødvendigt.

Det er overvejende mig selv og andre kvinder, jeg tager billederne for, og det er heldigvis også overvejende søde kvinder, der tager kontakt til mig og skriver fine og opløftende ord.

Jeg elsker kvinder, der støtter andre kvinder.