Læs også
Moderskab
Befri brysterne
”Det er enormt stressende at tage sit ene bryst frem offentligt”
21. oktober 2021Fortalt til Line Felholt
Foto: Marie Hald
28-årige Aphinya har svært ved at finde ro, når hendes barn skal ammes i det offentlige rum. For der findes ingen lovgivning, der siger, at man har ret til at amme på eksempelvis en café. I stedet må hun selv kigge rundt og fornemme, om det er accepteret at hive brystet frem.
Jeg fik på et tidspunkt taget nogle billeder, der skulle hænge på et hotel. Et af billederne var af mig, der ammede min datter.
Man kunne ikke se min brystvorte, kun min datters baghoved. Alligevel blev billedet ikke brugt. Selv om der var billeder af andre, der var meget mere udfordrende.
Jeg er overbevist om, at det var, fordi jeg ammede.
Det er ret tydeligt, at vi som samfund ikke ved, hvad vi skal stille op med ammende bryster.
Måske fordi bryster er enormt seksualiserede. Alt ved kvindekroppen er seksualiseret. Der skal jo nærmest ingenting til. Hvis ikke skolepiger kan vise fem centimeter hud i skolen, så ... ja.
Det er ikke, fordi jeg er på en mission for brysterne, jeg vil bare gerne have lov til at eksistere og leve mit liv.
Befri brysterne
Kalenderen siger 2021, og alle køn, kroppe og kropsdele burde være lige og frie. Ikke mindst brysterne, som er lige så forskellige og unikke, som vi kvinder er.
Men samfundet forsøger stadig at kontrollere, regulere og stilisere kvinders kroppe – enten har vi for lidt tøj på eller også har vi for meget.
Men den gode nyhed er, at vi ikke gider mere af det pis. Fordi vores krop er vores – og det gælder, uanset om vi vil blotte den eller dække den til.
Så her er Magda, Helle, Dorthe, Anna, Amalie, Aphinya, Trine og Sasha Louise og deres bryster.
Lige nu ammer jeg mit mindste barn, og jeg kan tydeligt mærke, at det er der ikke rigtig plads til i det offentlige rum.
Det er enormt stressende at tage sit ene bryst frem offentligt. Man er nødt til at kigge rundt, for at tjekke om det er noget, der accepteres i det rum, man er i.
Der er nogle sociale koder, som hele tiden skal afkodes. Det hjælper ikke engang at hive en flaske frem, for så er der blikke, der siger, at flaske ikke er godt nok. Men brystet kan også være for meget.
Jeg synes, det er svært at finde ro til at amme, når jeg er ude, også fordi der ikke er en lovgivning om ammendes ret til amning på caféer og lignende. Det er op til ejerne.
Manglende lovgivning gør det ekstra sårbart, fordi jeg hele tiden skal holde øje med, hvorvidt det er okay at hive mit bryst frem.
Jeg har det ret ambivalent med mine egne bryster. På den ene side føles det godt, at jeg kan amme mit barn. På den anden side føler jeg mig også meget fanget.
Lige nu sidder jeg i min stue og ammer med gardinerne rullet ned, fordi det føles sårbart og nøgent, hvis naboerne på den anden side af gaden ser mig amme.
Det kræver mentalt overskud at amme offentligt eller for åbne gardiner.
Hvis det stod til mig, havde jeg nok slet ikke ammet. Så var jeg ude at arbejde i stedet for at sidde herhjemme på barsel. Men det er et spørgsmål om økonomi for os.
Jeg kan godt føle mig fanget i morrollen. Jeg elsker ikke at være mor. Det er der mange, der misforstår, som at jeg ikke elsker mine børn, eller at mine børn ikke var planlagt.
Og det er heller ikke, fordi jeg hader at amme. Se, nu sidder jeg her og forsvarer mig selv, og det bryder jeg mig ikke om.
Men det er tabu, hvis man som kvinde ikke elsker barsel eller amning. Så er man nok ikke en god mor, og måske er jeg heller ikke selv overbevist om, at jeg er en god nok mor, når jeg kan synes, at mine ammende bryster føles som et fængsel.
Selv om vi lever i 2021 og på trods af debatten om barselsreformen, er det stadig tabu som kvinde at sige, at man egentlig ikke har lyst til at være den, der tager barslen.