tapas

Alle artikler om tapas

Indholdet fortsætter under annoncen

Tapas, meze, dim sum...

... kært barn har mange navne. Tapas er småretter, som oliven, oste og chorizo, som kan serveres som snacks eller som kan sættes sammen til et helt måltid bestående af en masse små tapas. Tapas kommer fra Spanien og kaldes sådan i spansktalende lande, men tapas er faktisk et globalt fænomen.

I lande som Grækanland, Cypern, og Tyrkiet kaldes måltidet for meze og består at retter, som vi typisk kender fra disse lande, som falafel, koftas, tzaziki, fladbrød og humus.

Herhjemme er det kolde frokostbord, hvor rugbrød serveres sammen med en masse forskellig slags pålæg, det nærmeste, vi kommer på en pendant til spanske tapas.

Tapas til gæsterne

Tapas er nemt. Punktum. Eller du kan i hvert fald gøre det nemt. Får du gæster, og har du ikke tid til at koge og brase i flere timer, er tapas en rigtig nem løsning. Og alt efter dit ambitionsniveau kan du gøre det endnu nemmere ved at købe det meste til dine tapas.

Tapas er også en god løsning, når du får gæster, som du ved, er kræsne, eller der er vegetarer eller allergikere blandt gæsterne. Da tapas ikke er centreret om én hovedret - som ofte er en for kød med diverse tilbehør - men derimod netop er mange småretter, kan du sagtens servere kød til tapas, selvom der er en vegetar på besøg.

Tapas kan helt simpelt bestå af godt brød, chorizo, serrano, et par gode oste, aïoli og oliven. Og alt det kan du jo sagtens købe dig til. Vil du gerne supplere din tapas med lidt hjemmelavede godter, kan du her på siden finde lækre og nemme opskrifter på hapsere og andet lækkert, der passer perfekt til tapas.