sild

Alle artikler om sild

Indholdet fortsætter under annoncen

Sild – en lækker dansk fisk

Sild er en af de mest elskede fisk i Danmark, og det har den været i flere hundrede år. Om det er så er på rugbrød til frokost eller røget til middag, er det en klassiker man ikke kan komme uden om

Den sild, de fleste kender, er at finde ved alle danske kyster. En så nem tilgængelighed har gjort, at sild er blevet spist alle steder i landet i over 1000 år. Næsten alle har smagt en eller anden variant af sild, de kan lide. Om det så er dildsild, karrysild eller røget sild fra Bornholm, så har de fleste en favorit udgave af sild. Sild er en rigtig sund og fed fisk. Det gør den velegnet til meget mere end bare de årlige jule- og påskefrokoster.

Dem der har været på Bornholm, og besøgt de meget kendte silderøgerier, kan skrive under på, at det er en delikat spise. At ryge sild selv er måske nok et stort projekt, men ofte kan man få dem hos sin lokale fiskehandler, og hvis ikke så er der mange andre muligheder for at få sat sild på menuen. Stegte sild er en mindst lige så lækker måde at tilberede silden på som rygning. Generelt smager sild rigtig godt i mange former for marinering. Om det så er karry, rødbede eller krydderurt går silden godt til dem. Det er selvfølgelig også en klassiker at drikke snaps til sin sild, og det er en hel videnskab at finde den rigtige til hver enkelt sild, men som udgangspunkt kan man jo bare vælge den snaps, man i det store hele bedst kan lide. Femina har her samlet nogle opskrifter på forskellige slags sild, så du kan finde den udgave af denne klassiker, der passer dig og dine smagsløg bedst