nemme yogaøvelser for begyndere
Sundhed

7 nemme yogaøvelser for begyndere: Kom ud af hovedet og ned i kroppen

27. september 2021Opdateret 20. november 2023
af Christina Bølling og redaktionen
Foto: Jacqueline Fluri
Hvis du er ny til yoga, er det en god ide at starte med nogle nemme yogaøvelser for begyndere, før du kaster dig ud i yogaøvelser for øvede. Her guider vi dig gennem 7 yogaøvelser for begyndere, der starter helt let og stiger i sværhedsgrad.

Vil du i gang med yoga men har brug for nogle nemme yogaøvelser at starte med? Så er du kommet til rette sted. På femina kan du finde guides til et hav af forskellige yogaformer, og her starter vi selvfølgelig med nemme yogaøvelser til begyndere.

Yoga for begyndere: Hvordan kommer man i gang med yoga?

Alle starter et sted, og det er vigtigt at huske, når du begynder med yoga. Start med nemme yogaøvelser, hvor du fokuserer på vejrtrækningen og mærker kroppen. Du kan starte med lette yogaøvelser hjemme i din egen stue, hvor alt du behøver er en yogamåtte og tøj, du kan bevæge dig i.

Yoga behøver nemlig hverken være eller blive avanceret. De 7 nemme yogaøvelser, som du kan lære her, er rigtig gode for krop og sind, uanset om du er begynder eller øvet.

Hvis du bliver bidt af det, findes der masser af forskellige former for yoga, du kan teste af. Du kan f.eks. prøve den varme bikram yoga eller den udfordrende power yoga.

Derfor skal du begynde med yoga

Yoga er godt for både krop og sjæl, og selv nogle få minutters let yoga hjælper os med at komme ud af hovedet og ned i kroppen. Mindful bevægelse som f.eks. yoga er formentlig den mest effektive form for selvkærlighed, du kan praktisere, for når du bevæger dig bevidst og med velvære og ”taler” pænt til dig selv, kan kroppen mærke, at du mener det.

Yoga lærer os, at vi ikke er vores krop, vores tanker eller følelser. At vi også er det, men at de tre ting er omskiftelige. Du opdager, at du er mere end det – at du er større end det – og at selvkærlighed ikke er en luksus, men det mest naturlige.

Det er en forudsætning for at tage imod kærlighed og at give kærlighed – og det giver adgang til enorme energireserver. Denne fine øvelsesserie af yogaøvelser skal føles som en kærlighedssang eller -dans for kroppen. Og så vil det ikke bare gøre dit forhold til dig selv bedre, det vil også mildne dit forhold til omgivelserne.

Lette yogaøvelser

Yoga kan være gavnfuldt for alle, og det er aldrig for sent at starte. Selv hvis du er hæmmet i kroppen grundet smerter eller alderdom, kan lette yogaøvelser gøre underværker.

Alle kan lave yoga – det handler bare om at tilpasse yogaøvelserne. En let form for yoga er f.eks. stoleyoga, som udelukkende er lette yogaøvelser, der kan laves siddende på en stol.

Mange af de klassiske yogaøvelser er relativt nemme at udføre og lette for kroppen. Yoga udfolder sig også inden for mange forskellige "genrer", der spænder fra roligt, afslappende og mediationsagtig yoga til de mere udfordrende, styrkekrævende yogaformer.

Hvis du er til let yoga, er yogaforme som Yin Yoga eller Tantra Yoga god inspiration. Yogaøvelserne du får her minder om den mest klassiske Hatha Yoga.

Yogaøvelser for begyndere

Hvis du er helt ny i yoga eller har skader, smerter og gener i kroppen, er det en god ide at starte med nogle lette yogaøvelser. Let yoga betyder ikke, at det er mindre givende for kroppen. Hellere starte med nemme yogaøvelser, hvis du er begynder, hvor du kan fokusere på vejrtrækningen og give kroppen et naturligt stræk.

Let yogaøvelse – Rotationer

rotationer

Sid med begge balder i gulvet og benene over kors. Bevæg kroppen rundt ved at flytte overkroppen i cirkler først ud til venstre, kom så langt ud, du kan. Gentag 5-10 cirkler, og skift retning. 3 minutter.

Nem yogaøvelse for begyndere - Ko-kat

yogaøvelse kokat

Start på alle fire med hænderne under skuldrene og knæene i hofteafstand. Spred fingrene godt ud, og bøj let i albuerne, så du ikke overstrækker dem. Sug navlen ind mod rygsøjlen, kig ned, og rund ryggen, pust ud. Derefter ånd ind, og svaj i ryggen, og kig op. 2 minutter.

Let yogaøvelse til smidighed - Foroverbøjning

yogaøvelse foroverbøjning

Sid på gulvet med strakte ben, bøj forover fra taljen, hold nakken lang, og slip kroppen ned mod benene. Mærk strækket bagpå, træk vejret ned i de stramme muskler, opløs spændingen mere og mere for hver udånding. Hold stillingen i 3 minutter.

Simpel yogaøvelse - Barnet

yogaøvelse barnet

Lad tæerne mødes og knæene falde fra hinanden, så du kan hvile forsiden af kroppen mellem lårene. Armene hviler ned langs siden af kroppen, panden støtter let i underlaget. Slap af i kroppen, og træk vejret dybt ind og ud. Hold yogastillingen i 3 minutter.

Nemme yogaøvelser for begyndere og øvede

Der er mange nemme yogaøvelser, som både begyndere og øvede kan kaste sig ud i, og som du hurtigt kan lave, hvis kroppen har brug for et stræk. Her er tre nemme, men lidt mere udfordrende yogaøvelser for begyndere og øvede.

Nem yogaøvelse til maven - Båden

yogaøvelse båden

Find balancen på dine siddeknogler, læn kroppen let bagover, spænd op i mavemusklerne, mens tåspidserne hviler i gulvet. Når du har fundet balancen, slippes gulvet med tæerne, stræk ben og arme. Sug navlen ind mod rygsøjlen, og hold stillingen i 2-3 minutter. Lange ind- og udåndinger.

Klassisk yogaøvelse - Hunden med hovedet opad

yogaøvelse hunden

Læg dig på maven, placér hænderne ud fra brystet på hver side af kroppen. Træk vejret ind, og løft kroppen op som på billedet. Kig op. Hold stillingen i 1 minut.

Udfordrende yogaøvelse til begyndere og øvede – Buen

yogaøvelse buen

Læg dig på maven, bøj benene, så fodsålerne peger op mod loftet. Tag fat om anklerne med hænderne, og løft overkroppen op, mens du trækker vejret dybt ind. Løft lårene fra gulvet. Hold stillingen, så længe du kan, men husk at trække vejret. 2 minutter.

Gratis yogaøvelser for begyndere og øvet

Vidste du, at femina har sin helt egen yogakanal med gratis yogaøvelser? Se nedenstående video og bliv inspireret til forskellige yogaøvelser.

Læs også